græsning
Græsning, simpel fodringsmetode; planteædende husdyr som kvæg, får, geder og heste æder græs og kløver ved direkte afbidning af vegetationen, se afgræsning.
Græsning, simpel fodringsmetode; planteædende husdyr som kvæg, får, geder og heste æder græs og kløver ved direkte afbidning af vegetationen, se afgræsning.
(Naturen i Danmark)
græsning var et sekundært fænomen. Kvæg, heste eller får – alt efter engens fugtighed – blev først sat på græs kort efter sankthans, dvs. efter høslættet, for at udnytte føden og holde engen lysåben. I dag bliver langt de fleste enge, hvor
græsning, samt spredte krat af buske og træer, som kan modstå græsningen. Karakteristiske arter i krattet er tjørn, rose, slåen og ene; men der kan også være æble, hassel og pilearter. De største trusler mod overdrevene er gødskning og ophør
græsning af planktonalgerne, er der kun en ringe græsning af makroalger og blomsterplanter. Det producerede organiske stof kan konsumeres og omsættes i de frie vandmasser gennem pelagiske fødekæder. Længden (antallet af led) af fødekæden afhænger af størrelsen af de alger
græsning. Her findes strandeng eller marsk. Hvor høslæt og græsning er ophørt eller aldrig er forekommet, vokser plantedækket til strandsump eller strandrørssump. Mose og eng Moseområder kan oprindelig have været træfrie med en flora bestemt af bundens næringsindhold. Således kan
græsning, samt retten til græsning på overdrev og i de såkaldte vangelag, hvor rotationen af flere byers dyrkning var afstemt og muliggjorde større fælles græsningsarealer. Den enkelte gårds andel bestemtes her i praksis som retten til at græsse et bestemt
græsning og skov findes i områderne med mergel, eller hvor kalken er dækket af ler og dræningen derfor dårlig, som i Haute-Marne og i en smal, østlig zone af Champagne, det såkaldte fugtige Champagne, samt i Brie. Det øvrige
græsning. Enge findes ved søer og vandløb, ved stranden og på våde steder i skove. Enge er som regel træfrie. Det er alene anvendelsen, der holder engenes vegetation lav. Efter ophørt brug gror de til med træer som birk, rødel
græsning. Nord herfor ligger Ny Frederikskog, inddiget i 1861, med enkelte landbrug langs vejen i vest samt en mindre bebyggelse omkring den gamle Højer Sluse. Også Ny Frederikskog udnyttes til græsning, fortrinsvis af kvier og får. Diget, der afgrænser Ny
græsning det næste år, indtil vangen igen skulle pløjes med henblik på såning af korn. Ordet fælled blev imidlertid også brugt synonymt med overdrev eller alminding, dvs. jord, der aldrig blev pløjet, men altid henlå som græsgang. Det er karakteristisk