golem
er i jødisk litteratur og mystik et legeme, som får liv gennem magi, især ved brug af det uudsigelige gudsnavn. Motivet spiller en rolle i både jødisk og ikke-jødisk folklore. Læs mere i Den Store Danske dibbuk
er i jødisk litteratur og mystik et legeme, som får liv gennem magi, især ved brug af det uudsigelige gudsnavn. Motivet spiller en rolle i både jødisk og ikke-jødisk folklore. Læs mere i Den Store Danske dibbuk
Golem (1915, da. Golem, 1918), der foregår i Prags ghetto. Fra gamle jødiske sagn tog han forestillingen om den uhyggelige genganger golem, en lerfigur, som en lærd rabbi engang indblæste livets ånde i. Romanen blander realisme med det okkulte og
Beings (1950, da. Menneske og automat, 1963) og God and Golem Inc. (1964, da. A/S Gud og Golem, 1965, med forord af vennen Piet Hein) samt hans selvbiografier Ex-prodigy (1953) og I Am a Mathematician (1956) gjorde ham offentligt kendt.
Golem, wie er in die Welt kam (1920, Golem), som han selv instruerede. 1933-45 havde han flere roller i propagandistiske film, men hans personlige antinazisme og integritet var så velkendt, at han i september 1945 på det genåbnede Deutsches
golem, Frankenstein) og i moderne science fiction (skabelse af androider og cyborgs (cyber organisms, dvs. individer, som er en blanding af menneske og maskine)). I sociologien har man tidligere benyttet betragtningsmåder, der opfattede samfundet som en organisme, hvor de enkelte
golem-tradition. I dansk oversættelse findes endvidere romanerne Nej (2011) og Det er dig (2013), mens uddrag af debutbogen fra 1988, La grande Eulalia, findes oversat i Hug! (1990) og i antologien Den begravede prinsesse (1995). Læs mere i Den
(Gyldendals Teaterleksikon)
Golem in Bayreuth 1999. Bibliografi: Behrens, W ‘Einar Schleef – Werk und Person’ i Theater der Zeit 2003; de Carvalho, M D P Szene vor dem Palast – die Theatralisierung des Chors im Theater Einar Schleefs 1999; Oehlschlägel, H Droge Faust Parsifal