gnosis
Gnosis, (gr. gnosis erkendelse, viden), erkendelse; viden om Gud; åbenbaring.
Gnosis, (gr. gnosis erkendelse, viden), erkendelse; viden om Gud; åbenbaring.
gnosis). Han blev stoisk filosof og afløste Seneca som lærer for kejser Nero i Rom. Gnosis Fra det egyptiske præsteskab udgik også hermetismen, opkaldt efter den egyptiske gud Thoth, der på græsk kaldes Hermes. I den hermetiske litteratur blev stoicisme
Astrognosi, (af gr. astro- og gnosis 'erkendelse'), læren om stjernernes positioner, navne samt gruppering i stjernebilleder. Se også stjernenavne og stjernebilleder.
gnosis (erkendelse). Døden er kun en overgangsform. Den udødelige ånd reinkarneres. Der var i 1990'erne på verdensplan ca. 10.000 medlemmer; London er centrum for en række små menigheder i den vestlige verden. George Sydney Arundale var blandt kirkens biskopper
gnosis (esoterisk indsigt) kan blive ét med. Dualisme i kristen tænkning Den kristne Markion skelnede i 100-tallet mellem Jahve i GT og Faderen i NT; de kristne trosbekendelser, der bekender troen på én "almægtig Fader" og på kødets opstandelse
gnosis give adgang til skjult, guddommelig viden. Filosofi og teologi kan ikke adskilles, fordi de stammer fra sammen kilde – Gud. Rejsen til England I 1670 rejste van Helmont til England, udsendt af prinsesse Elisabeth af Böhmen. Her mødte han kong
-Gnosi, (af gr. gnosis erkendelse, viden), kendskab; kundskab (fx farmakognosi).
gnosis (erkendelse) af Gud og forenes med guddommen. Til Det hermetiske corpus knytter sig traktater af beslægtet indhold, fx Asclepius, kendt gennem latinsk oversættelse. Hermetismen øvede som åndsretning en betydelig direkte eller indirekte indflydelse på eftertiden, fx på islamisk mystik
GNOSIS, et forskningscenter ved Aarhus Universitet, der beskæftiger sig med sind og tænkning fra en pædagogisk-filosofisk vinkel. Schmidt havde socialanalytik som forskningsområde og beskæftigede sig i sit omfattende forfatterskab især med filosofisk og idéhistorisk grundforskning i problemfeltet mellem diskursanalyse
gnosis betyder 'erkendelse') fører til frelse, dvs. udfrielse af denne verden og tilbagevenden til den guddommelige sfære. Det er erkendelsen, indsigten, der overvinder lidelsen og døden, som det fx skildres i Thomasevangeliet, et evangelium hvori Jesus udtrykker sig som en