gnom
Gnom, se elementarånder.
Gnom, se elementarånder.
(Symbolleksikon)
Gnom, elementarånd, knyttet til jorden. Gnomerne kaldtes også pygmæer. I dagligsproget bruges en “gnom” om en person, der er dværgagtigt lille, og “din lille gnom” som skældsord om en ubetydelig person. Se også dværge og de fire.
En gnome er en leveregel, sentens eller fyndigt udtryk for en tanke. En gnome kan fx være Kend dig selv! eller At fejle er menneskeligt (errare humanum est).
Agnomen, (lat., af ad- + gnomen, nomen navn), tilnavn.
Bjergånder, gnomer, pygmæer, den ene af fire slags elementarånder, der ifølge den senmiddelalderlige mediciner og mystiker Paracelsus lever i jorden og i bjergene. Se også overnaturlige væsener.
gnomer og i ilden salamandre eller vulkaner. De står under menneskene, fordi de ingen sjæl har, men de har menneskelig form og forstand, hvorfor de står over dyrene. Paracelsus understreger, at man ikke må undre sig over, at Gud har
græsk digter fra Milet i 500-t. f.Kr. Fokylides skrev korte ordsprogsagtige sentenser (gnomer) på vers med praktiske leveregler, moralske forskrifter og observationer. Bevidst om sit eget værd indledte han dem som regel med sit navn. Kun få er bevaret.
Gnomisk, (se gnome), ordsprogsagtig; kort; fyndig.
gnomer — med store hoveder set i profil og med klumpfødder og enorme hænder; til tider består figuren kun af hoved og ben. Disse figurer optræder i kulørte landskaber eller rum sammen med symbolske objekter, der understreger en ironisk fortællings gåde
Gnomen i Udenrigsministeriet", og som en kollaboratør, der "svinebinder og ensretter vor påståede frie presse". På trods af kritikken fortsatte Eskelund som chef for Pressebureauet de første måneder efter befrielsen i maj 1945. Han kom derfor også til at medvirke