glukokortikoider
Glukokortikoider, gruppe af hormoner, se kortikosteroider.
Glukokortikoider, gruppe af hormoner, se kortikosteroider.
glukokortikoider, der påvirker omsætningen af sukker, fedt og proteiner. Det vigtigste naturligt forekommende glukokortikoid er hydrokortison (kortisol), hvis udskillelse fra binyrebarken styres cirkadisk af hypofysens produktion af ACTH, dvs. i en døgnrytme, således at kortisolindholdet i blodet er højest om
glukokortikoider. I muskler øger insulin optagelsen af glukose og fremmer, afhængigt af cellens energiniveau, glykolyse eller glykogendannelsen. Katekolaminer aktiverer glykogennedbrydningen og glykolysen. I fedtvæv øger insulin ligeledes glukoseoptagelsen og fremmer glykolysen og syntesen af fedtsyrer fra kulhydrat. I leveren forøger
glukokortikoider (kortisol og kortikosteron, en gruppe af kortikosteroider), livsvigtige hormoner med udtalte virkninger på næsten alle organismens væv. Virkningsmekanismen er typisk permissiv: Hvis ikke hormonerne er til stede, fungerer de øvrige regulerende mekanismer dårligt. Størst betydning har hormonerne for omstilling
dannelsen af thymocytter langsomt, og store dele af organet erstattes af fedtvæv. Produktionen af T-lymfocytter i brislen kan hæmmes vha. glukokortikoider, hvilket udnyttes medicinsk til undertrykkelse af organismens immunforsvar, fx i forbindelse med organtransplantationer. Se også immunologi og lymfocytter.
binyrerne pga. især en binyresvulst eller en hypofyselidelse, se binyresygdomme og hypofysesygdomme. Cushings sygdom skyldes overproduktion af ACTH i hypofysen, mens Cushings syndrom betegner alle andre tilfælde af glukokortikoidoverskud (binyresvulst, ektopisk ACTH-producerende tumor og behandling med store doser glukokortikoider).
Denne katabolisme, som er den vigtigste årsag til vægttab under sygdom, stimuleres af binyrebarkhormonet glukokortikoid og af det sukkerregulerende hormon glukagon. De cytokiner, som dannes under sygdomsprocessen, har også en katabolisk virkning. I rekonvalescensperioden efter en sygdom bliver cellestofskiftet anabolisk.
som hovedsagelig stammer fra blodet. Optagelsen af kolesterol og omdannelsen i binyrerne styres af bl.a. hypofysehormonet ACTH. Hovedparten af kortikosteroiderne udgøres af glukokortikoider, fx kortisol, og mineralokortikoider, fx aldosteron. Binyrerne danner desuden små mængder kønshormon, fx testosteron, progesteron og østrogener.
glukokortikoider hæmoglobin transport af ilt fra lunger til vævene transport over cellemembraner og i celler glukosetransportere transport af glukose ind i celler natrium-kalium-ATPase transport af Na+ ud af celler og K+ ind i celler fedtsyrebindende protein transport i
(lex.dk)
glukokortikoider), som er et binyrebarkhormon. Ved inhalationsbehandling kræves lavere doser af lægemidlet, end hvis det gives i pille- eller sprøjteform. Dette reducerer risikoen for bivirkninger. Inhalationsbehandlinger er standardbehandling ved astma. Ved inhalationsbehandling anvendes ofte en inhalator, en såkaldt spacer, for