glose
Glose, ord, især sjældent eller fra et fremmed sprog.
Glose, ord, især sjældent eller fra et fremmed sprog.
Glosar, (af lat. glosarium, glossarium, af glossa), ordbog; ordliste (især til et enkelt værk).
glosen bonde næsten uoversættelig, fordi de mange højst varierende betegnelser for landbefolkning afspejler vidt forskellige sociale og økonomiske strukturer. Romerrigets styrke mentes fx at være baseret på de frie og selvstændige bønders soldatertjeneste, og denne bondestands gradvise forsvinden til fordel
glosen for guder og glosen for himmel den samme, fx på kinesisk, tian, eller de er nært beslægtet som på sanskrit, dyaus 'den skinnende klare' om daghimlen. Over himmelhvælvingen eller "i himlen" troner gud over den menneskelige verden. Lovmæssighederne på
gloser, der dækker de mere varige udtryksbehov inden for nation, region og socialgruppe. Ordene er bestemt af vekselvirkningen mellem natur og kultur netop dér; sprog i arktiske områder trækker andre semantiske grænselinjer end sprog i tropeområder, dialekter i egne præget
gloser i højere udstrækning kan afkodes ved hjælp af lydlige og morfologiske korrespondensregler. Nøjagtig som dansk har tysk lånt en stor mængde ord udefra, fx fransk abonnieren 'abonnere' og græsk zynisch 'kynisk'. Purisme, delvis på højt administrativt plan, har imidlertid
er modstand imod jødedommen. Glosen tjener fortrinsvis til markering af forsøg på at skelne mellem en (ofte kirkelig) afstandtagen fra jødisk religion og kultur og en egentlig antisemitisme.
glosen antisemitisme generelt om antijødiske fænomener. Den antikke verden I Esters bog i Det Gamle Testamente fortælles om en udryddelsesaktion mod jøderne i Persien i 400-tallet f.v.t. Ellers optræder antisemitisme i lande, som senere blev indlemmet i Romerriget; i
gloser. Også inden for det enkelte sprogområde vil dialekternes ordforråd afspejle forskelle i livsbetingelser og traditioner. Vestjyske fiskersamfund og midtfynske landbrugssamfund kan ikke klare sig med samme ordforråd, og selv det, der opfattes som naturgivet, kan vise sig at være
gloser. Kærlighedstemaet får en overraskende drejning, idet han udtrykker umuligheden af at efterleve det herskende høviske kærlighedsideal. "Kødet vil have kød", udbryder han i fortvivlet selvbebrejdelse. De religiøse digte er præget af en desperat erkendelse af ikke at kunne nå