giftbrod
Giftbrod, se brod.
Giftbrod, se brod.
giftbrod, der benyttes som våben; kirtler i bagkroppen afsondrer giften. Hos bierne fungerer læggebrodden ikke i forbindelse med æglægningen. Hannerne, som mangler giftbrod, kan ikke stikke. Larverne, som er lemmeløse maddiker, lever af nektar og pollen, som indsamles af de
giftbrod, der hos de sociale gedehamse benyttes ved forsvar af det fælles bo. Levevis De enlige gedehamse har en levevis, der minder meget om gravehvepsenes. Hunnerne hos nogle arter bygger reder af ler eller mudder, mens de hos andre graver
giftbrod, og forbenene har kraftige torne, der gør dem egnede som graveredskaber. Man kender ca. 9.000 arter i verden, heraf ca. 125 i Danmark. De danske arter er 3-27 mm lange. Gravehvepse har en højtudviklet og kompliceret adfærd, og
mod fjender. Rovdyr, fx insektædende fugle, lærer af erfaring at undgå byttedyr med advarselsfarver, idet de ofte er ildesmagende, ildelugtende, giftige, forsynet med giftbrod o.l. Advarselsfarverne kan fx bestå af gult, orange eller rødt, kombineret med sort. Se også mimicry.
et værtsdyr med brodden, og den kan også fungere som forsvarsvåben. Hos gravehvepse, bier, gedehamse og myrer er broddens rolle ved æggets placering helt bortfaldet, og den fungerer her alene som giftbrod til forsvar eller til at lamme byttedyr med.
giftbrod. Med ca. 500 nulevende arter udgør de forholdsvis lille insektorden. De er meget forskelligartede. Hos de fleste skorpionfluer er hovedkapslen trukket ud i en "snude". En undtagelse er de små Nannochoristidae fra den sydlige halvkugle, som mangler en tydelig