germansk jernalder
var den del af jernalderen i Danmark, der ligger mellem romersk jernalder og vikingetid, dvs. ca. 400-ca. 750. Læs mere i Den Store Danske Danmark (forhistorie)
var den del af jernalderen i Danmark, der ligger mellem romersk jernalder og vikingetid, dvs. ca. 400-ca. 750. Læs mere i Den Store Danske Danmark (forhistorie)
germansk jernalder (ca. 400-550 e.v.t.), som er kendetegnet ved mange skattefund med senromerske guldmønter, hals- og armringe og guldbrakteater. Fra begyndelsen af yngre germansk jernalder, ca. 550-750 e.v.t., kendes bemærkelsesværdige fund af guldgubber, der synes at koncentrere sig
jernalder og germansk jernalder fandt en storstilet jernproduktion sted i Jylland. I Danmark dateres perioden ca. 500 f.Kr.-750 e.Kr. Den inddeles i førromersk jernalder (tidligere betegnet keltisk jernalder) ca. 500 f.Kr.-0, romersk jernalder ca. 0-ca. 400 e.Kr
jernalder stammer arm- og fingerringe med stiliserede slangehoveder. Guldets betydning fortsatte i germansk jernalder, hvor der efter 400 e.Kr. kendes fremragende arbejder, fx mundblik til sværdskeder samt brakteater med stiliserede dyrefigurer i en særlig nordisk stil. Til denne guldrige periode
germansk jernalder (ca. 550-750 e.v.t.). Guldgubberne forestiller enten enkeltfigurer eller mand og kvinde i omfavnelse og mere sjældent dyr. De er oftest knyttet til centrale bosættelser i Skandinavien, hvor de tolkes som offergaver, selvom det er uvist præcis hvad
jernalder, germansk jernalder og ældre middelalder. Den er omkranset af en ringmur af kalksten med en diameter på 80 m. I jernalderen udgjorde Eketorp en befæstet landsby med 53 huse fordelt på 13 gårde; i middelalderen rummede den en militærgarnison
jernalder og den ældre germanske jernalder, dvs. ca. 300-600 f.v.t., udgør den guldrigeste periode i Danmarks oldtid. De romerske guldmønters antal er størst i jordfund fra dette tidsrum, da sådanne guldmønter endda i vidt omfang er blevet smeltet om
jernalder Ligbrænding ophørte ved overgangen til germansk jernalder (400-750 e.v.t.) da stenlægninger eller flade høje blev placeret hen over de døde. Bautasten fra bronze- og jernalder findes i et antal, der langt overgår de øvrige landsdele. De ældste står
jernalder sank brugen af metalsmykker til enkle ringe og fibulaer, nogle med keltiske stilelementer. I yngre romersk og germansk jernalder udviklede der sig en særlig smykkemode med ornamenter i nordisk dyrestil, der prydede pragtfulde fibulaer og spænder, først af sølv
jernalder ved Lisbjerg, og bopladser med gårde fra samme periode er fundet ved Skejby. Fra yngre romersk jernalder kendes en landsby ved Skibby, gravfund ved Snåstrup og et våbenofferfund fra Hedelisker. Nær Tåstrup har man fundet to guldhalsringe fra ældre germansk