germansk
Germansk, (ty. germanisch, lat. germanicus), tysk; fra Germania (også i videre betydning); se også germanske sprog.
Germansk, (ty. germanisch, lat. germanicus), tysk; fra Germania (også i videre betydning); se også germanske sprog.
germanske låneord i finsk og samisk. Rekonstruktion af et sådant urgermansk, som må have eksisteret i tiden lige før Kristi fødsel, vanskeliggøres af enkeltsprogenes stærkt varierende overleveringstidspunkter. De tidligste germanske tekster De tidligste germanske tekster er de ældre sydskandinaviske runeindskrifter
defineret begrebet germansk ret endnu bredere og yderligere inkluderet den ældste skandinaviske lovgivning, herunder de danske landskabslove. I moderne retshistorisk forskning benyttes begrebet germansk ret kun sjældent, og den tanke er forladt, at der kan udledes en særlig germansk urret.
germanske sprog og kulturer. Germansk filologi opstod i begyndelsen af 1800-tallet ved uddifferentieringen af klassisk filologi til nationale og sammenlignende filologier. Fagets område er oprindelig de vestgermanske sprog engelsk, tysk og nederlandsk, de nordgermanske (nordiske) sprog, herunder alle disses
germansk folk, longobarderne. Omkring 600 indvandrede slaviske folk i mindre stammer i Østeuropa inklusive Balkan. Her, i Frankerriget og i England kom de nye folk til at udgøre en betydelig del af befolkningen, mens det germanske befolkningselement i Sydgallien, Spanien
Germansk tilpasning Med kristendommen blev det latinske alfabet udbredt til hele Vesteuropa. I den germanske verden fortrængte det runerne, et tidligt lån fra det græske og latinske alfabet. Trods vanskelighederne ved at gengive de germanske sprogs særlige lyde med de
germanske mfl. Sammen med engelsk, frisisk, nederlandsk og tysk udgør de nordiske sprog hovedgruppen germansk, der bl.a. er særpræget ved en allerede i forhistorisk tid nydannet svag bøjning af de fleste verber, fx dansk takkede, jf. engelsk thanked, tysk dankte
germansk, iransk og sanskrit, og Rasmus Rask, der næsten samtidig konstaterede systematiske lydlige korrespondenser mellem græsk, latin, germansk, baltisk og slavisk. Selve betegnelsen indoeuropæisk går tilbage til Thomas Young. 1840-1910: Stamtræer, stjerneformer og junggrammatikere På basis af det fælles
germanske sprogforskning; han beskrev sproget som en organisme med lovmæssigheder for vækst og forandring, påviste lydlove, fx "den højtyske lydforskydning", og skabte begreber som omlyd og aflyd. Jacob Grimm har således sat et afgørende præg på den komparative germanske og
germansk. Fra gallisk lånte latin ord for køretøj, fx latin carrus 'vogn', jf. gallisk carros, walisisk car, oldirsk carr, mens germansk lånte ordet 'rige', oldislandsk ríki, fra keltisk *rīg- 'herredømme, magt', der er beslægtet med latin rēx 'konge'. Omvendt blev