geostationær
Geostationær, (gr. geo- + fr.-lat. stationær), med uforandret stilling i forhold til Jorden (fx om satellitter).
Geostationær, (gr. geo- + fr.-lat. stationær), med uforandret stilling i forhold til Jorden (fx om satellitter).
geostationære bane forbliver over det samme punkt på Jorden. Banen er derfor af stor betydning for satellitter, der anvendes til kommunikation og vejrobservation. For at spare brændstof opsendes geostationære satellitter først til et lavt kredsløb og overføres derefter via Hohmann
geostationær bane; dermed følger den Jordens egen rotation, og set fra Jordens overflade synes den at stå stille på samme sted på himlen. Det har den fordel, at en modtagers parabolantenne kan peges og fastholdes i en given retning og
geostationære satellitter ikke kan benyttes. Indtil 1999 var der opsendt 157 molnija-satellitter. Siden 1975 har Sovjetunionen og Rusland også opsendt geostationære kommunikationssatellitter (Ghorizont). I 1971 dannede Østblokken en satellitorganisation, Intersputnik, som modstykke til INTELSAT. Intersputnik havde 22 medlemmer i
geostationære satellitter, især tidligere, da raketterne ikke var så kraftige. Fra parkeringsbanen kan den geostationære satellits egen motor så bruges til at løfte satellitten op på dens plads i den geostationære bane. Læs mere på Den Store Danske: solsynkronbane geostationær
geostationære bane, der er en cirkelformet, geosynkron bane, der ligger i Jordens ækvatorplan. Hvis en satellit er i en geostationær bane, vil den set fra Jorden stå stille over et punkt på ækvator. Denne bane benyttes især til kommunikationssatellitter. Stærkt
geostationære eller lavere baner om Jorden (se satellit). En kommunikationssatellit opfanger signalerne fra jordstationerne på modtageantenner, hvorefter de behandles i et antal transpondere. Transponderne omsætter frekvensen i de modtagne signaler (uplink-frekvens) til en sendefrekvens (downlink-frekvens) og forstærker signalerne
geostationære bane. Ejes af firmaet SES-Astra med hjemsted i Luxembourg. Astra 1A, 1B og 1C blev opsendt hhv. 1988, 1991 og 1993. Siden er 13 nye Astra-satellitter kommet til og har erstattet 1A til 1C. Astra-satellitterne er
geostationære bane. Atlas III og V Atlas III, som er en videreudvikling af Atlas II, blev opsendt første gang i 2000, og i 2002 blev den første Atlas V opsendt; den kan bringe 5900 kg direkte i geostationær bane. Den
geostationære bane. Under startfasen benytter Delta ud over hovedmotoren ni afkastelige faststofraketter, der er monteret på 1. trin. Den første danske satellit, Ørsted, blev opsendt med den større og kraftigere Delta II i 1999. Delta III, der er en videreudvikling