gennemimiteret
Gennemimiteret, musikalsk betegnelse for en sats, i hvilken alle stemmer deltager i imitationen. Princippet forekommer navnlig i musik fra renæssance og barok (ca. 1450-ca. 1750).
Gennemimiteret, musikalsk betegnelse for en sats, i hvilken alle stemmer deltager i imitationen. Princippet forekommer navnlig i musik fra renæssance og barok (ca. 1450-ca. 1750).
gennemimiterede kompositionsmåde i første halvdel af 1500-tallet. En tilsvarende udvikling kan iagttages for motettens vedkommende. Den fransk-nederlandske chanson udfolder sig ved periodens begyndelse inden for rammerne af de tre formes fixes, typisk i en trestemmig sats med melodisk
motetter er overleveret; desuden kendes et tilsvarende antal verdslige, flerstemmige chansoner. Med sine messer, der anvender den traditionelle cantus firmus-teknik, var Jacob Obrecht en vigtig forløber for Josquin des Prés, ligesom hans motetter fremmede udviklingen af den gennemimiterede sats.
gennemimiterede motet. Omkring 1650 skabtes i Nordtyskland en friere form, som bearbejdede koralen i flere bredt anlagte og indbyrdes stærkt kontrasterende led, og som udnyttede barokorglets klanglige resurser i kombination med en virtuos spilleteknik. En egentlig koralfuga, hvor kun den
gennemimiterede motet er kendetegnet ved, at de individuelle afsnit udsættes som korte, fugatolignende episoder, der overlapper hinanden. Samtidig blev motetten efterhånden frigjort fra de gregorianske melodier og skrevet uden cantus firmus. Til de mest betydelige motetkomponister i 1500-tallet hører