genfærd
Genfærd, se spøgeri.
Genfærd, se spøgeri.
(Gyldendals Teaterleksikon)
Genfærd, spøgelse, en person der går igen. En yndet effekt i dramatikken og på teatret er G som hævner, bebuder fra det hinsidige eller kommentator til handlingen. Velkendte er Shakespeares G bl.a. i Hamlet og Macbeth. Der er gjort mange
(Symbolleksikon)
Genfærd, emnet behandles i artiklerne nedenfor. Se også død og spøgelse.
genfærd pålagt at hævne denne ugerning, og herfra ruller hævntragedien; alle personer dør, undtagen Hamlets ven Horatio. Shakespeares skuespil bygger på Saxos beretning om den jyske kongesøn Amled. Denne beretning blev kendt i Europa, de Saxos krønike blev trykt i
genfærdene af to tidligere ansatte har en uhyggelig manipulerende magt over børnene, men da hun tager kampen op mod disse genfærd, ender det katastrofalt. Operaens to akter er opdelt i seksten korte scener, der bindes sammen af orkestermellemspil i form
genfærd i tale og udspørger ham om de triste forhold i underverdenen. Ishtars færd til underverdenen. Ishtar misundte sin søster Ereshkigal, at hun var blevet dronning over underverdenen; det var ikke Ishtar nok at være himlens og jordens dronning. Hun
t., når en dødbringende pest bredte sig fra landsby til landsby. I 1800-t. opfattedes helhesten hyppigt som kirkevare, og ifølge en teori var det genfærdet af en hest, der som en slags indvielse var blevet levende begravet på kirkegården.
genfærd og omkring forholdet mellem uskyld og ondskab hos børn og unge, der fandt behag hos hans samtidige (The Turn of the Screw, 1898 (dansk Skruen strammes, 1961), The Beast in the Jungle, 1903, og The Jolly Corner, 1907). Henry
genfærd. Kinesiske sjæleforestillinger kalkulerer både med mere åndelige hun-sjæle og med mere sanselige eller kropslige po-sjæle i hvert enkelt menneske, og håbet om et liv efter døden er især knyttet til den første type, mens po-sjælen menes
stiliserede miljøer og gav den moderne dramatik en antydet realisme. Af værker kan nævnes Genfærd (2000, Det Kongelige Teater), Elskeren (1992, CaféTeatret), Tupperware-manden (1993, Limfjordsteatret) og Mor og barn (1999, Rialto Teatret). Desuden har hun skabt scenografier til film.