genetter
Genetter, se desmerdyr.
Genetter, se desmerdyr.
Genette, (af fr. genette, oldfr. genete, af arab. jarnait), en art desmerkat.
Genette var en fransk litteraturkritiker. Han var en tidlig og markant repræsentant for fransk litterær strukturalisme og havde især betydning ved at udvikle et omfattende begrebsapparat til narratologien, læren om fortællekunstens snoede veje. Genette bevægede sig fra 1980'erne i
genetter (Genettinae) med 17 arter. Tidligere blev endnu flere arter og slægter placeret i desmerdyrfamlien; moderne molekylærteknologi har imidlertid dannet grundlag for ændringer i systematikken. Således opfattes madagaskarrovdyr, manguster, linsanger og palmemår i dag som selvstændige familier. Desmerdyrs udseende og
er en tidligere betegnelse for pattedyr, der i dag henregnes til dels civetter (zibetkatte) og genetter, to underfamilier af desmerdyr, samt familien linsanger.
ordvalg. Begrebet har i dag fået renæssance inden for den litterære stilanalyse, fx i Gérard Genettes Fiction et diction (1991); men ordet bruges almindeligvis om fremførelse og udtale af en tekst, fx i forbindelse med en tv-speakers personlige diktion.
Genette og Tztvan Todorov fra midten af 1950'erne, herhjemme i tidsskrifterne Exil og Poetik fra midten af 1960'erne. Mens nykritikken koncentrerede sig om den enkelte litterære tekst, var strukturalismen også optaget af systemet, de fælles træk og forbindelser
Genette. Inden for det slaviske sprogområde har strukturalismen trods politisk forfølgelse holdt sig levende, fra den russiske formalisme til i dag. Særlig betydningsfuld har den såkaldte Moskva-Tartu-skole fra slutningen af 1960'erne været (J. Lotman, V. Ivanov, V.N