genetiker
Genetiker, (se genetik), arvelighedsforsker.
Genetiker, (se genetik), arvelighedsforsker.
genetik var fx nøglen, der i første halvdel af 1900-tallet fik den darwinistiske evolutionsteori til at gå op i en højere enhed med fx systematik, økologi og palæontologi i den neodarwinistiske syntese, den mest indflydelsesrige samlende teori, der er
genetik, lægevidenskabelig disciplin, som siden 1960'erne har udøvet kromosom- og DNA-diagnostik samt genetisk rådgivning ved genetiske sygdomme. Der findes afdelinger for klinisk genetik på bl.a. Rigshospitalet, Aarhus og Odense Universitetshospitaler. Klinisk genetik blev et selvstændigt speciale i Danmark
genetik. De regler for arvelighed og fordeling af gener, som den klassiske genetik udforskede, kan forstås på baggrund af arvematerialets molekylære opbygning og funktion. Det grundigere kendskab til de store proteiners struktur, som molekylærbiologien giver, har ændret synet på cellen
genetik Den klassiske populationsgenetik beskæftigede sig især med variation i enkelte gener (hvad Haldane kaldte "kuglepose-genetik"). Fisher opbyggede det mendelske grundlag for den kvantitative genetik gennem en generalisation af enkeltgensresultaterne til en populationsgenetik for en sværm af uafhængige gener
genetik, gren af genetikken, som studerer nedarvningen af kvantitative karaktertræk, dvs. træk, som bliver formet af mange gener. De enkelte geners bidrag er almindeligvis små, og studiet af ændringer i disse karakterer bygger derfor ofte på statistiske metoder med middelværdi
genetik og miljø på adfærdsmæssige, mentale eller fysiske træk. Disse studier sammenligner ofte enæggede tvillinger (der deler 100 % af deres gener) med tveæggede tvillinger (der deler ca. 50 % af deres gener) for at skelne mellem genetiske og miljømæssige faktorers bidrag
genetiker, professor i genetik ved Københavns Universitet 1962-75, forstander for fysiologisk afdeling ved Carlsberglaboratoriet 1975-96 og fra 1996 professor i genetik ved Washington State University i USA. Hans mangeårige arbejde med byg- og gærgenetik førte bl.a. til hans
genetik. Men Mendel gjorde endnu en basal iagttagelse ved nøje at følge den samtidige nedarvning af to forskellige karaktertræk: De nedarves uafhængigt af hinanden, idet forskellige kombinationer dukker op i de proportioner, man ville forvente ved en tilfældig fordeling. Dette
genetik og embryologi anskues biologisk individualitet ikke som noget givet, men som resultat af såvel ontogenese (individers egen udvikling eller livscyklus) som fylogenese (evolutionshistorien). I den livscyklus, vi deler med højere dyr, er individet den dominerende flercellede fase, som hos