generalkommando
Generalkommando, (lat. general- + it. kommando), militært distrikt under ledelse af en kommanderende general.
Generalkommando, (lat. general- + it. kommando), militært distrikt under ledelse af en kommanderende general.
Generalkommandoen, hærens øverste kommandoorgan 1923-50; den bestod af chefen for hæren (den kommanderende general), generalinspektørerne og hærstaben. Fra 1951 blev den benævnt Hærkommandoen, og i 1976 indgik den i Forsvarsstaben. Tidligere havde enkelte landsdele egne generalkommandoer; 1839-1923 fandtes
slesvigske krig var Friis konstitueret stabsdyrlæge ved Generalkommandoen; efter krigen blev han udnævnt til stabsdyrlæge. Friis var medlem af Det Veterinære Sundhedsråd og æresmedlem af Den Danske Dyrlægeforening. Læs mere i Den Store Danske Det Veterinære Sundhedsråd Den Danske Dyrlægeforening
Generalkommandoen. Kollegiet overtog sit forretningsområde fra det i 1763 oprettede Generaldirektorium, som var blevet sammensat af Krigskollegiet, der var hærens øverste personelforvaltende myndighed, og Generalkrigskommissariatet, det øverste organ for hærens forsyninger og økonomi. I 1808 udskiltes sekretariatsforretninger samt justits- og
for 1. generalkommando. Ved formeringen af sikringsstyrken i forbindelse med 1. Verdenskrigs udbrud i 1914 blev Gørtz fungerende overgeneral, men fratrådte posten i 1917 efter en strid med regeringen om styrkens størrelse. Året efter afgik han fra hæren pga. alder.
Generalkommandoen 1939-41. Prior søgte forgæves at få tilladelse til at klargøre hæren til kamp før den 9. april 1940 og gennemføre en længerevarende kamp mod de tyske invasionsstyrker. I juni 1941 tog han sin afsked i protest mod regeringens
(Trap Danmark)
generalkommandoen for Jylland-Fyn og Jyske Brigades stab kontorer og stabskvarterer i bygningen. I 1923 ophævedes 1. Generalkommando, og fremover var der kun Generalkommandoen med sæde i København tilbage. Jydske Brigade i Viborg blev i første omgang ændret til 2. Jydske
(Dansk Biografisk Leksikon)
generalkommando. 1906 blev han kaptajn og var 1909 til tjeneste i den franske hær, 1910–15 souschef ved 2. generalkommando, blev 1916 oberstløjtnant, var 1917–19 til rådighed for 1. generalkommando og derefter medarbejder i kommissionen om hærplanen af 1922, 1921–23 stabschef
(Dansk Biografisk Leksikon)
generalkommandoen på Fyn, og først da Ryes korps 1849 hårdt savnede en stabschef, overtog S. posten. Olaf Rye holdt ikke af de "lærde Herrer" fra generalstaben og gav S. en kølig modtagelse; i længden kunne han dog ikke modstå S.s
(Dansk Biografisk Leksikon)
generalkommando i Fredericia, general Fr. Castonier, hvorved han blev mellemmand mellem den fortræffelige, men strenge general og prins Frederik (VII) der 1834 til straf var forsat til Fredericia, og ved sin godhed, munterhed og sine forstandige råd erhvervede han sig