generalisere
Generalisere, (af fr. généraliser, af général, af lat. generalis almindelig), give almen gyldighed; almindeliggøre.
Generalisere, (af fr. généraliser, af général, af lat. generalis almindelig), give almen gyldighed; almindeliggøre.
generaliserede elektriske felter kan så begynde og ende i to slags generaliserede ladninger. Derfor er der fire slags felter, hvis kvanter er W+, W-, Z0 og fotonen. De har alle spin 1 ligesom gluonerne. GSW-teorien adskiller sig afgørende fra
generaliseret angst for at købe ind i enhver forretning. Panikangst indebærer ofte forventningsangst, fordi det forventes, at et nyt anfald vil komme enten uprovokeret eller i særlige situationer. Vedvarende angst, nervøsitet, kaldes generaliseret angst og indebærer kronisk anspændthed, bekymring og
generaliserede Einstein Galileis relativitetsprincip, ifølge hvilket mekanikkens love, som formuleret af Galilei og Newton, har den samme form i ethvert inertialsystem, til også at omfatte samtlige fysikkens øvrige love, herunder også lovene for elektromagnetiske fænomener som fx lysets udbredelse i
generaliseret sklerodermi (sclerodermia generalisata, systemisk sklerose) medinddrage indre organer. Lokaliseret sklerodermi udvikles på et begrænset område som en eller få runde pletter eller striber af hård, gullig hud; randzonen kan være violet i aktive faser. Generaliseret sklerodermi, der overvejende ses
generaliseret findes aspekt i slaviske sprog som en skelnen mellem perfektivt og imperfektivt aspekt. Fx har russisk arestovat (eller čital) perfektivt aspekt og arestovyvat (eller pročitat) imperfektivt aspekt for dansk 'arrestere'. Det perfektive og imperfektive verbum udgør et par, der
generaliserede autoimmunsygdomme (bindevævs-immunsygdomme) forekommer særlig dybtgående brud på den immunologiske tolerans, fx med dannelse af autoantistoffer over for organismens eget IgG antistof (såkaldte rheuma-faktorer) eller med dannelse af antistoffer mod celle- og cellekernebestanddele, der er fælles forekommende i
generalisere Newtons love, så de ikke blot beskriver bevægelsen af enkelte partikler, men også af kontinuerte medier som faste stoffer eller væsker. Kontinuumsmekanik er en sammenfattende betegnelse for hydrodynamik og elasticitetsteori. Hydrodynamikken beskriver strømningen i væsker, forårsaget dels af mekaniske
Generalisering, (se generalisere), det at generalisere.
generaliserede funktioner af én reel variabel indført af den japanske matematiker Masahisa Sato (f. 1928) i 1958 og mere generel end klassen af distributioner (se distributionsteori), idet hyperfunktionerne kan defineres som funktionaler på analytiske funktioner. En hyperfunktion kan repræsenteres ved