gejstlig
Gejstlig, som har med kirke eller præster at gøre. Modsat verdslig, sekulær. Se gejstlighed.
Gejstlig, som har med kirke eller præster at gøre. Modsat verdslig, sekulær. Se gejstlighed.
gejstlig domstol er en særdomstol, som kan nedsættes ved gejstlige læresager. En gejstlig domstol består af lige dele gejstlige og læge dommere. Efter tjenestemandsreformen i 1969 behandles sager, der vedrører folkekirkepræsters livsførelse (decorum officiale-sager) og embedsførelse i henhold til
Gejstlig koncert, musikalsk genre inden for kirkemusikken især i 1600-t. Med udgangspunkt bl.a. i den venetianske skoles koncerterende stil blev den gejstlige koncert dyrket af flere tyske komponister med Heinrich Schütz som den mest fremtrædende. Genren blev forløberen for
gejstlige ridderordener, hvis opgaver var sygepleje, beskyttelse af pilgrimme og kamp mod de vantro (se også korstog). Nogle af de vigtigste, johanniterne, tempelridderne og Den Tyske Orden, virkede oprindelig i Palæstina. Andre ordener bekæmpede maurerne på Den Iberiske Halvø, og
Det Gejstlige Reglement, se Dukhovnyj Reglament.
Gejst, 1. inspiration, ånd; 2. ånd, spøgelse.
gejstlig, fra 1300-t. hyppigere en lægmand. Kanslerens stedfortræder, Keeper eller Master of the Rolls, havde opsyn med dokumenterne. I Skandinavien var kanslerembedet efter alt at dømme først en gejstlig hofstilling. I Danmark nævnes titlen første gang i 1158, og
gejstlig uddannelse. Undervisningen omfattede oftest de syv "frie kunster": grammatik, dialektik og retorik samt astronomi, geometri, aritmetik og musik. Lutherske kirkeskoler (1536-1720) Ved den lutherske Reformation i Danmark i 1536 fik statsmagten ansvar for undervisningen. Den første danske skolelov
gejstlige), andenstand (285 adelige) og tredjestand (578 borgerlige). De første to stænder repræsenterede henholdsvis ca. 100.000 gejstlige, ca. 400.000 og adelige, mens tredjestanden repræsenterede resten af Frankrigs ca. 28 mio. borgere. Kolonierne var ikke repræsenteret. Da forsamlingen ikke havde været
var det øverste statslige forvaltningsorgan for den russisk-ortodokse kirke 1721-1917. Ved Peter den Stores oprettelse af Den Hellige Synode afskaffedes patriarkembedet, og kirken mistede sin institutionelle selvstændighed. Som centralt forvaltningsorgan havde Synoden til opgave at bestyre kirkegodserne og