garum
Garum, (lat., af gr. garon, af uvis opr.), fiskesovs, der var en yndet spise i antikken. Ingredienserne var især makrel eller tun, som blev nedlagt i bassiner med store mængder salt. Efter gæring, fremmet af solen, opstod en flydende sovs
Garum, (lat., af gr. garon, af uvis opr.), fiskesovs, der var en yndet spise i antikken. Ingredienserne var især makrel eller tun, som blev nedlagt i bassiner med store mængder salt. Efter gæring, fremmet af solen, opstod en flydende sovs
garum, et koncentrat af saltet, gæret fisk. Middelalderen var en periode der varede fra ca. år 500-1500. Dette årtusindes kost prægedes især af kirken: Året havde mere end 150 fastedage, og forbruget af frisk, saltet eller tørret fisk blev
garum). Datidens saucer var kraftige, krydrede, ofte sur-søde og jævnet med rasp eller stødte mandler. Fra midten af 1600-tallet og gennem de næste 150 år opstod en række mildere, mere afrundede saucer, som var i bedre balance med
fisk og garum omkring 100-tallet e.v.t. De vigtigste arkæologiske fund er to fønikiske nekropoler, en romersk akvædukt, et columbarium og Cueva de los Siete Palacios, som i dag huser et arkæologisk museum. Læs mere i Den Store Danske fønikerne