gane
Gane, se mund.
Gane, se mund.
gane-spalte, samlebetegnelse for medfødte misdannelser, der enkeltvis eller i kombination inddrager overlæben, overkæbegummen og ganen i form af en spaltedannelse. I fosterlivet anlægges disse strukturer som to sidelapper og en midterlap, der normalt vokser helt sammen. Spaltedannelsen opstår ved
Gans, 22.3.1797-5.5.1839, tysk jurist og professor ved Berlins Universitet. Eduard Gans var jøde og blev først udnævnt til professor efter at være gået over til kristendommen. Som retsvidenskabsmand var han tilhænger af Hegels filosofi og modstander af den herskende
Gan, kinesisk dialekt, som tales af ca. 31 mio. i provinsen Jiangxi, når byen Jiujiang undtages, samt i det sydøstlige hjørne af provinsen Hubei. Dialekten har navn efter floden Gan, som gennemstrømmer området fra syd til nord. Også sprogligt står
ganen. Afstanden mellem tungen og ganen kan styres både ved, at underkæben hæves eller sænkes, og ved at tungemassen skydes op eller trækkes ned mod svælget. Vokaler, der artikuleres med tungens overflade tættest ved ganen, kaldes høje eller snævre vokaler
Gan, virksom ca. 742-56, kinesisk maler, der som specialist i hesteportrætter fik til opgave at male hestene fra de kejserlige stalde. I billedet Natte-skinnende-hvid, der tilskrives Han Gan, formår han med få penselstrøg og behersket brug af
GAN, signatur, anvendt af den svenske maler Gösta Adrian-Nilsson.
ganen berører hinanden under udtalen, og derved giver oplysning om artikulationssted mv. Ved en teknik, der går tilbage til 1870'erne, males tungen med et mørkt, tyktflydende stof, som afsættes på ganen ved artikulationen, eller stoffet smøres på ganen, så
den bageste del af mundloftet og ender i drøbelen, uvula. Velums stilling, hævet eller sænket, er afgørende for skellet mellem orale og nasale lyde. Desuden er velum artikulationssted for bagtungelyde. Læs mere i Den Store Danske artikulation nasal velar gane
gane adskiller næsepassagerne fra munden; passagerne udmunder først i svælget bag ved en klap fra ganen og en fra tungen. Klapperne bevirker, at krokodiller kan have munden fyldt med vand uden at få noget i lunger eller tarm. Når de