gammeljomfru
Gammeljomfru, pebermø, ældre, ugift kvinde.
Gammeljomfru, pebermø, ældre, ugift kvinde.
gammeljomfru. Det "magiske" skel for overgang til peberstand har skiftet; i dag er det 30 år, men tidligere har det været fx 35 og 50. En gammeljomfru formodes at være jomfrunalsk, dvs. pirrelig og sippet. Døtre fra højere stand kunne
gammeljomfru miss Marple. Hercule Poirot med sine galliske manerer, sin pomadiserede moustache og "små grå hjerneceller" er utvivlsomt blevet den mest populære detektiv siden Sherlock Holmes. Allerede i 1926 blev Agatha Christie et verdensnavn med romanen The Murder of Roger
gammeljomfru og talte nødigt med fremmede. Hun lod kun syv digte trykke i sin levetid, men familie og venner offentliggjorde snart indholdet af de 44 hjemmegjorte hæfter, hun efterlod sig. I 1955 udsendte Harvardprofessoren Thomas H. Johnson de samlede digte
t. fortrinsvis brugtes om ugifte adelsdamer. Var en kvinde ude over sin første ungdom og stadig ugift, kunne hun i ældre tid kaldes gammeljomfru, jf. pebermø (se pebersvend). Mere specifikt betegner jomfru en kvinde, der endnu ikke har haft samleje.
gammeljomfru til slagfærdig madamme. Samarbejdet med Poul Henningsen Det var på Scala, hun sang viser som Et lille Pust fra Pustervi'e, Eskimor og Han har min Sympati, alle i 1924. I 1929 indledte hun sit samarbejde med Poul Henningsen
gammeljomfru med skarpe replikker og uventede indfald, især som Agatha Christies miss Marple, første gang i Murder, She Said (1961, 4:50 fra Paddington). Attituden kom også til udtryk i bl.a. den Oscarbelønnede birolle som hertuginden af Brighton i The
Spinster, (eng., opr. 'en, der spinder'), gammeljomfru.
(Dansk litteraturs historie)
gammeljomfru Marie, spejles i frøken Andersen, der efter 25 år som nærmest usynlig lægesekretær slår sig op som bordelværtinde; og endelig foregriber husvildeboligen i skolens gymnastiksal de grotesk-komiske forhold i Bols' lejlighed, hvor der ligesom i Dostojevskijs romaner er
(Dansk Biografisk Leksikon)
Gammeljomfru" som hun sarkastisk kunne sige, forfaren i livskunst og verdensklogskab på 3000 års afstand af sin samtid. Sine jordiske ejendele, herunder sin forfatterret, havde hun testamenteret til Rungstedlundfonden og beskikket sit hus. Hun døde på Rungstedlund fredag den 7.9.1962 og