galop – dans
Galop, (af fr. galopper 'galoppere', vist af germ. wala hlaupan 'løbe godt'), galopade, livlig parvis runddans til musik i todelt takt. Galop opstod i begyndelsen af 1800-t. og kendes i Danmark fra omkring 1830.
Galop, (af fr. galopper 'galoppere', vist af germ. wala hlaupan 'løbe godt'), galopade, livlig parvis runddans til musik i todelt takt. Galop opstod i begyndelsen af 1800-t. og kendes i Danmark fra omkring 1830.
er en særlig gangart hos visse firefodede dyr. Læs mere i Den Store Danske galopsport
Galop, Champagne-Galop og Kjöbenhavns Jernbane-Damp-Galop, er optaget i Kulturkanon. Med Heinrich Bertés operette om Franz Schubert, Das Dreimäderlhaus (Jomfruburet, 1916), som forbillede skrev skuespilleren Paul Holck-Hofmann (1898-1952) i 1935 til teatret Casino et syngespil, Champagnegaloppen
galop- eller travbane. I Danmark er der siden begyndelsen af 1970'erne også blevet uddannet kvindelige travjockeyer; siden slutningen af 1970'erne også kvindelige galopjockeyer. Både galop- og travjockeyer skal have licens for at kunne deltage i væddeløb. Licensen udstedes
Galop, Champagne-Galop, Kjöbenhavns Jernbane-Damp-Galop (tre galopper af H.C. Lumbye) Elverskud (ballade af Niels W. Gade) Vølvens Spaadom (korværk af J.P.E. Hartmann) Drot og Marsk (opera af Peter Heise) Maskarade (opera af Carl Nielsen) Symfoni nr. 4, "det
Galopere, (af fr. galoper), løbe el. ride i galop.
galop og med en lanse af træ spidde en teltpløk). Trav- og galopløb adskiller sig fra de øvrige discipliner, dels fordi der kan væddes om resultatet, dels fordi kusken/rytteren får penge for sin indsats (se galopsport og travsport). I de
Galop-, trav- og dressurheste for eksempel. I stigende grad er mennesker blevet optaget af, hvordan disse dyr har det, og dermed er interessen for at beskytte dyr og fremme dyrevelfærd vokset. Den tidligste lovgivning mod dyrplageri Danmark fik i 1857 for
galop. Først i 1877-1878 gav eksperimentet et positivt resultat i form af en række sekvensoptagelser, der bl.a. uventet viste, at en hest i trav på et tidspunkt har alle fire ben fra jorden. Muybridge udviklede et særligt apparat, kaldet
galop og scottish samt forskellige turdanse. Regionale forskelle findes endnu i slutningen af 1900-tallet i såvel repertoire som spillestil. I perioden fra middelalderen til 1800 har vi spredte oplysninger om brugen af instrumenter som gige/fedel/fejle, sækkepibe, langeleg, lire, humle