galdefarvestof
Galdefarvestof, se bilirubin og biliverdin.
Galdefarvestof, se bilirubin og biliverdin.
galdefarvestof (bilirubin) i blodet, hvorfra det aflejres, især i bindevæv. Galdefarvestof er et normalt nedbrydningsprodukt af de røde blodlegemers hæmoglobin, som ikke kan genbruges, men udskilles gennem leveren og galden. Forskellige sygelige tilstande medfører gulsot, således øget nedbrydning af røde
galdefarvestof (bilirubin). Galdesten dannes i galdeblæren på grund af overkoncentration af kolesterol eller galdefarvestof i galden. Der udfældes krystaller, som gror sammen til sten. Antallet af galdesten kan variere fra én, som kan blive 4-5 cm stor, til adskillige
galdefarvestof, som er et nedbrydningsprodukt af især hæmoglobin, myoglobin og cytochromer, og som dannes, når en celle henfalder. Dannelsen af bilirubin foregår især i knoglemarv og i milten. Bilirubin bundet til albumin transporteres med blodet til leveren. I leveren omdannes
Biliverdin, grønt galdefarvestof, der er mellemprodukt ved omdannelsen af hæm (se hæmoglobin) til bilirubin.
galdefarvestof, der er et nedbrydningsprodukt af hæmoglobin fra udslidte røde blodlegemer. Det er fra bilirubin, at afføringen har sin farve. Galdeveje er en betegnelse for de organer, galden gennemløber under udtømning i tolvfingertarmen. Galde dannes i leveren og løber herfra
galdefarvestof (se gulsot) samt indholdet af albumin og koagulationsfaktorer som udtryk for dens evne til at danne disse stoffer. Mikroskopisk undersøgelse af leverens væv foretages på en lille vævsprøve (biopsi) udtaget gennem en kanyle, som under lokalbedøvelse føres gennem huden
(Dansk Biografisk Leksikon)
galdefarvestof i blodet udtrykt ved M.s ikterusindeks. Opmærksomhed og anerkendelse har han vundet ved sin behandling af blødende mavesår med rigelig madtilførsel. Sammen med H. C. Gram har han udgivet Hæmatologisk Teknik. 1922 (3. udg. 1949) og sammen med H