galanteri
Galanteri, 1) høflighed; beleven optræden over for damer; 2) pynt; galanterivarer.
Galanteri, 1) høflighed; beleven optræden over for damer; 2) pynt; galanterivarer.
Galanterivare, (se galanteri), luksusvare, som tjener til pynt og stads.
ikke affinde sig med smiger, hykleri og sin elskede Celimènes flirtende dobbeltspil. Det kommer ham dyrt at stå. Mens hans utilpassethed i galanteri- og hofkulturen mest er grinagtig hos Molière, har en følsom eftertid ofte vist sympati for hans martyrium.
(Dansk Biografisk Leksikon)
galanteriets og splittelsens tid forkynder hans anelse om en elskov der løfter over tid og rum, Længsel (Jeg kunde slet ikke sove) og Vaarsang i Høst. Christian Winther, for hvem etiske og religiøse refleksioner kun har sekundær betydning i forhold
(Dansk Biografisk Leksikon)
galanteri mod hendes hofdamer under et besøg i Kbh. Familie Forældre: Thrond Sigurdsen R. til Sem ved Hardangerfjord og Karen Kold til Næssegård, Ryfylke. Gift Karen Skanke, død tidligst 1578, d. (uden for ægteskab) af dekan i Trondhjem Knud Pedersen
(Dansk Biografisk Leksikon)
galanteri over for damer som han, hun føjer til, at den skønneste egenskab hos ham var trofasthed i venskab i liv og død. Men dommen over en mand afhænger ikke alene af, hvordan han var, men også af hvad han
(Dansk Biografisk Leksikon)
galanteri og legetøj), Kbh. Efter ophold i Tyskland og England kom han 1913 hjem med forskellige agenturer som han drev til han 1915 blev ansat som rejsende i boligtekstil- og tæppefirmaet Braunstein & Schibbye. Som repræsentant dækkede han hele Skandinavien
(Dansk Biografisk Leksikon)
galanteri. Jan. 1711 afstod hans enke denne handel og sit lager. Muligvis har enken i nogen grad fortsat billedhuggerværkstedet, thi der skal med hende være afsluttet en kontrakt om levering af storkansler Conrad Reventlows marmorsarkofag i Slesvig domkirke; det økonomiske
(Dansk litteraturs historie)
galanteri, samtidig med, at dydsscenariet på intet tidspunkt antastes. Er skurken Javano end i sine drifters vold i forholdet til Diana, så mestrer han dog den høviske samtale og de ridderlige idrætter; selv hans voldelige fremfærd er sprogligt iklædt sirlighedens
(Dansk litteraturs historie)
Galanterie.“ Lidenskaben søgte han desuden i den gode mad, blandt andet som vittig og efterhånden temmelig overvægtig gæst på provinsens herregårde. Brevene til urtekræmmeren hjemme i København munder gerne ud i lange, detaljerede indkøbslister, der lyser indefra af lykkebegær. Eksempelvis