gadevise
Gadevise, se skillingsvise.
Gadevise, se skillingsvise.
Natten klam og kold" mfl. Han blev også kendt for sentimentale viser som "Det gaar atter hjemad til den lille By" (fra syngespillet Verdens Hercules (1866)) og for uforglemmelige gadeviser som "Har I læst den Berlingske Avis" og "Pjaltenborgs Brand".
Canzonaccia er et italiensk ord for nedsættende gadevise.
Moritat, (ty. Moritat skillingsvise, af Mordtat mord, morddåd), gammel tysk gadevise til lirekasseakkompagnement, gerne om en skrækindjagende begivenhed.
gadevise, flyvebladsvise og markedsvise, har været et udbredt fænomen i Europa fra begyndelsen af 1500-t. frem til begyndelsen af 1900-t., kulminerende i 1880'erne. Det ældste daterbare danske skillingstryk er en vise om prins Paris og dronning Helena
(Dansk Biografisk Leksikon)
Gadeviser (1945) og Ambrosius Stub, udsendt af Forening for boghåndværk 1947. Udlandet havde blik for hans grafiske evner, 1925 på Pariserudstillingen fik han diplome d'honneur for bogkunst og guldmedalje for plakatkunst. – N. havde en særskilt evne som arkitékturtegner, hans
(Dansk Biografisk Leksikon)
gadevise, formentlig 1867. Afbildet på tegn. af K. Gamborg, 1867, og i øvrigt talrige gange, bl.a. på tegn. forestillende brylluppet 1842 (Kgl. bibl.). Min. af N.C. Hansen, 1867 (Rosenborg). Afbildet på mal. af F. Richardt, 1868. Afbildet på J. Exners
(Dansk Biografisk Leksikon)
gadevisen, og her fik han i 50erne sine første komedier opført. Ved en studenterforestilling 1852 havde vaudevillen Cousine Lotte premiere; den indlemmedes n.å. i Casinos repertoire (udkom anonymt 1854 ɔ: 53). Betydeligere end denne fikse bagatel er vaudevillen Kjærlighed
(Dansk Biografisk Leksikon)
Gadeviser". Mellem 1786 og 88 udsendte det i særtryk til salg på gaden, sytten viser, hvoraf de fjorten var af S. Betydelig popularitet – også som skillingsvise – opnåede det nationale digt om Herr Zinklar, om nordmændenes nedhugning af en skotsk militærafdeling
(Dansk Biografisk Leksikon)
gadeviser af Edvard Søderberg og benytter en næsten brechtsk verfremdungs-teknik. Emma Gads vågne øje for hykleriet rammer ikke kun 'de fine', men også 'bohemen' som forsøger at slå plat på godt borgerfolk (Rørt Vande, 1895), og hun langer ud