gaben
Gaben, ufrivillig handling forbundet med bl.a. træthed eller kedsomhed: Munden åbnes vidt op under en langsom, dyb indånding. Formålet er ukendt trods mange teorier.
Gaben, ufrivillig handling forbundet med bl.a. træthed eller kedsomhed: Munden åbnes vidt op under en langsom, dyb indånding. Formålet er ukendt trods mange teorier.
gab i asteroidebæltet. Han forklarede det som et resonansfænomen, idet omløbsperioden i denne afstand er i forholdet 1:3 af Jupiters omløbsperiode. Nye beregninger baseret på kaosteori antyder, at årsagen til Kirkwood-gabene er et samspil mellem Jupiters og Solens
GABA, gamma-aminobutyrat, signalstof (neurotransmitter), der hovedsagelig findes i hjernen. GABA hæmmer overførslen af den elektriske impuls mellem nerveceller ved at åbne for kloridkanalen i den postsynaptiske membran, som herved holdes polariseret. GABA dannes i nerveceller ved, at en syregruppe
GAB, se General Arrangements to Borrow.
gaben; den styres fra et endnu ulokaliseret reflekscenter i hjernen. Gaben ses også ved læsioner, tumorer eller betændelse i hjernen, sanktvejtsdans, transportsyge og blødning. Ved gaben åbnes det eustakiske rør, hvorved overtryk i mellemøret udlignes. Mekanismen bag gaberefleksen er kun
gabet mellem naborør er der derfor en vekselspænding. Længden af hvert rør er tilpasset den hastighed, partiklerne netop har nået, således at de, hver gang de møder et gab, påvirkes af spændingsforskellen mellem rørene, der altså yderligere accelererer dem. På
gab, hvor der kun findes få partikler. Gabet mellem de to største ringe, A og B, kaldes Cassinis deling og blev opdaget i 1600-t.; flere andre gab er navngivet, bl.a. Enckes deling i A-ringen. De mange gab formodes
GABA-receptorer, og når man behandler med et angstdæmpende lægemiddel, øger dette stof den hæmmende virkning af GABA. Det er kendetegnende for disse stoffer som for mange nye lægemidler, at de påvirker hjernen på en meget specifik måde. Mange andre
gabene Både ind mod Mars og ud mod Jupiter er bæltet afgrænset af områder, hvor der er meget få asteroider. Det skyldes, at banerne i disse afstande fra Solen er ustabile på grund af påvirkning fra Jupiter. Det er de
gabet De mange småplaneter, asteroiderne, har omløbstider, der danner alle mulige forhold med kæmpeplaneten Jupiters omløbstid. Dog mangler forhold i nærheden af 3:1, 5:2 eller 2:1. Man taler om Kirkwood-gabene. Spring i baneexcentriciteten Derimod er der