gødske
Gødske, at gøde; se gødning.
Gødske, at gøde; se gødning.
gødske' den indtagne mark). Den enkelte marks græsdække kunne vare i op til fem år, så selv om der ikke var tale om sået græs, kunne græsmarkerne alligevel få en betydelig foderværdi. Da de disponible arealer ofte var meget store
gødskede græsser), men kan også tilsættes foderet i ren form. Nitrat har dog også sine begrænsninger, da stoffet hurtigt kan virke giftigt for dyrene. Mindre grovfoder Også ændringer i selve foderrationen, så der indgår mindre grovfoder og mere kraftfoder og
gødskes med naturgødning. Temporal-lodderne ligger på skråningerne, der dyrkes i terrasser, ofte anlagt i inkatiden. Her bruges hverken gødning eller kunstvanding, og jorden må ligge brak et par år efter hver afgrøde, oftest byg eller kartofler. Punaen er fællesjord
skyldtes, at papiret blev "gødsket" (støbt ark for ark) i en form ("gødskeramme") med filtbund - modsat den normale form med en bund af trådnet. John Baskerville var midt i 1700-tallet den første, der anvendte det dyrere velinpapir til bogtryk.
gødskede indmark fra udmarken. År 200-300 har der igen været tre andre samtidige bebyggelser; til en af gårdene er en rig gravplads udgravet. Senere ændredes de tre bebyggelser til to bebyggelser, der kan følges gennem resten af jernalderen. År
(Naturen i Danmark)
gødskede parceller end i gødskede. Forklaringen er givetvis, at deres værtsplanter, bl.a. visse ærteblomstrede og korsblomstrede arter, er gået tilbage på grund af gødskningen. I de gødskede områder var planteæderne derimod præget af visse cikade- og tægearter samt arter af
(Trap Danmark)
gødskes. Kulturarvsstyrelsen og/eller Sønderborg Kommune kan foretage regulering af grundvandspejlet ved etablering af et stigbord i Nydam-grøften med overløbskant op til kote 3,70. Arealerne står til rådighed for en fremtidig fællesgræsningsordning for Nydam Mose på de forretningsvilkår, som
(Naturen i Danmark)
gødske og dyrke den samme jord år efter år. Det var dog især enkeltgårde, der havde denne mulighed for at dyrke jorden som „alsæde“. Langs Limfjorden var markerne ikke delt radialt som i vangebruget, men snarere i koncen triske cirkler
(Naturen i Danmark)
gødsket med staldgødning, end hvor der har været gødsket med kunstgødning. Under pløjelaget følger gerne et lag af sammenpakket jord, pløjesålen, som skyldes påvirkningen fra de tunge landbrugsredskaber. Pløjesålen kan være vanskelig at gennemtrænge for planterødder og dyr. Vejviser Værket