gærde
Et gærde er i cricket tre opretstående pinde placeret ved siden af hinanden i hver ende af pitchen. Læs mere i Den Store Danske cricket
Et gærde er i cricket tre opretstående pinde placeret ved siden af hinanden i hver ende af pitchen. Læs mere i Den Store Danske cricket
(Symbolleksikon)
Gærde, emnet behandles i artiklerne nedenfor. Se også mur og grænse.
gærde er en konstruktion, der adskiller arealer af forskellig status. Indtil midten af 1700-tallet var de fleste gærder i Danmark lavet af træ, risgærder, der enten blev flettet mellem pæle eller dannet af sammenbunket krat- og grenmateriale; rigelig adgang
gærde falder, hvilket kan ske på flere måder, fx kastet ud (kasteren rammer gærdet med bolden) eller grebet ud skal spilleren forlade gærdet, og han erstattes af en ny spiller; således fortsættes der, indtil der er faldet ti gærder, eller
var ekstraordinære skatter i 1200-1400-tallet, som nordiske konger hyppigt udskrev i lighed med bede og såkaldt hjælp. Især om 1400-tallets madskatter brugtes ordet gengærd. Læs mere i Den Store Danske bede Danmarks historie i middelalderen gæsteri
der er opstillet i hver ende af pitchen. På dansk bruges her gærdet. Og endelig betegner wicket gærdefald, altså det forhold, at en slåer mister sit gærde og erstattes at en ny slåer. Læs mere i Den Store Danske cricket
gærde. Hvis bolden løber så langt væk, inden en markspiller kaster den tilbage til keeperen, at de to gærdespillere kan bytte plads en eller flere gange får holdet de tilsvarende point. Hvis bolden placerer grænsen omkring banen, får gærdeholdet fire
gærdet. Kirken afgrænses mod nord, syd og øst af kirkegården, som omgives af et lavt stengærde. Kirkebygning Kirken består af apsis, kor og skib fra romansk tid, sakristi og tårn fra gotisk tid samt et nordre våbenhus fra renæssancen. Tidligere
fx under krig eller ved kongelige bryllupper blev bevilget af skattebetalerne efter kongens anmodning — heraf navnet. I 1500-1700-tallet var bede en mindre afgift, der blev ydet af fæstebønder til jordejeren. Læs mere i Den Store Danske gærd redsel
gærder. Derfor er der meget stor forskel på indholdet i de enkelte byvedtægter. Vedligeholdelsen af hegn var i vangebrugets område i Østdanmark et hovedproblem for landsbyfællesskabet, hvorfor dette da også behandles meget fyldigt i vedtægter fra området. I Vestjylland med