fysisk antropologi
Fysisk antropologi, biologisk antropologi, se antropologi.
Fysisk antropologi, biologisk antropologi, se antropologi.
Fysisk antropologi Det cephaliske indeks blev i 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet tillagt stor betydning indenfor den fysiske (biologiske) antropologi, der i denne periode var meget fokuseret på forskning i de såkaldte raceklassifikationer og -beskrivelser. Der blev
antropologi Biologisk antropologi, også kaldet fysisk antropologi, er betegnelsen for de videnskaber, der beskæftiger sig med mennesket som en biologisk organisme. Faget omfatter studier af menneskets udvikling, det biologiske grundlag for menneskets adfærd samt menneskets anatomiske og genetiske variation. I
antropologi (inkl. fysisk antropologi), kulturhistorie, etnografi og forhistorie. Gennem bl.a. arkæologiske fund, etnografiske genstande, fossiler, tekstiler og sten belyses menneskets udvikling. Udstillingerne er opdelt i forhold til geografiske regioner. Museet er tilknyttet det naturhistoriske museum (Muséum national d'histoire naturelle
fysisk antropologi i forbindelse med opdelingen af menneskeheden i forskellige "racer", som blev beskrevet som fysiske typer, der var relaterede til bestemte folkeslag eller afgrænset til et bestemt geografisk område. Anvendelse Det cephaliske indeks måles fortsat, ved undersøgelser af kranier
antropologi og retsmedicin. Ret beset kan faget anses for et grenspeciale eller en subdisciplin indenfor biologisk (fysisk) antropologi. Arbejdet med palæopatologi er et tværfagligt interesseområde, der angår både læger, retsmedicinere, arkæologer, dyrlæger, tandlæger, historikere, forskere med naturvidenskabelig baggrund m.m. Retsmedicinske
fysisk antropologi). I 1990'erne retter forskningen sig mod andre kulturers medicinske systemer (etnomedicin), såvel som mod konventionel medicin i vestlige samfund (biomedicin) og mod folkemedicin og alternativ medicin. Studierne kan dreje sig om sygdomsopfattelser, behandlingsmetoder og forskellige medicinske systemers
fysiske antropologi, da man hurtigt opdagede, at der var en betydelig geografisk variation. Det blev af den grund anset for et vigtigt racekendetegn. Amerikaneren Samuel George Morton (1799-1851) udviklede i 1830'erne forskellige måleinstrumenter til udmåling af kraniet: goniometer
antropologi anvendes folkemord dog også i en bredere betydning, hvor der ikke nødvendigvis er tale om direkte fysiske overgreb. Folkemord kan således dreje sig om undertrykkelse og ødelæggelse af en folkegruppes livsgrundlag og udfoldelsesmuligheder med kulturel opløsning til følge. Ofre
antropologi. I sit hovedværk, Der Mensch, seine Natur und seine Stellung in der Welt (1940), påpeger Arnold Gehlen, at mennesket biologisk set er et "mangelvæsen", idet det såvel fysisk som instinktmæssigt er langt dårligere udrustet end de fleste andre dyr