fyldholt
Fyldholt, fyldtømmer, tømmer i bindingsværk, der ikke har understøttende eller bærende funktion.
Fyldholt, fyldtømmer, tømmer i bindingsværk, der ikke har understøttende eller bærende funktion.
fyldholt. Brandfaren ved bindingsværk medførte, at man fra 1700-t. i mange byer krævede, at facaden mod gaden skulle opføres i grundmur, dvs. af murværk fra kælder til kvist; facaden mod gården, gavle og indvendige bærende vægge var ofte stadigvæk
(Trap Danmark)
fyldholte med bevingede englehoveder udskåret i fyldholtenes hulsnit. Disse ornamenter er antageligt inspireret af bindingsværksdekorationer fra flere forskellige egne. De vingede englemotiver ses typisk i de østlige jyske egne. Knægtene og profileringen på bjælkehovederne, er den for Randers typiske, mens
(Trap Danmark)
fyldholte med bevingede englehoveder udskåret i fyldholtenes hulsnit. Disse ornamenter er antageligt inspireret af bindingsværksdekorationer fra flere forskellige egne. De vingede englemotiver ses typisk i de østlige jyske egne. Knægtene og profileringen på bjælkehovederne, er den for Randers typiske, mens
(Trap Danmark)
fyldholte. Mod Gl. Færgestræde ses gennemstukne bjælkeender og førstesal er udkraget. Bygningen hviler på en sorttjæret sokkel og afsluttes af et rødt, teglhængt helvalmet tag. Mod Gl. Færgestræde er taget med udhæng med sugfjæl og profilerede skalke og styrterum. I
(Trap Danmark)
fyldholter eller aftrappet murværk. Gårdsidens bindingsværk i anden stokværk er opført af fattigere tømmer, og her er ingen overgangsfod. Alle tavl er hvidkalkede og mod tagfoden afsluttes af en skråstillet, sorttjæret sugfjæl. I facadens sydligste fag er en sorttjæret port
(Trap Danmark)
fyldholt med gennemstukne bjælkeender skåret i samme profil blev udbredt i 1700-tallet. Den righoldige og kraftige tømmerkonstruktion, karnappens udkragede stokværk og pudsede, profilerede fyldholt, den høje kampestenssokkel og den fint detaljerede hoveddør, vidner om de midler og den omhu
(Trap Danmark)
fyldholte kan være udført på Abel Schrøder den yngres værksted i Næstved. 1761 nævnes foruden forhuset en 23 fag lang enetages sidelænge mod syd samt en 21 fag lang og to lofter høj længe midt i gården. Den søndre længe
(Trap Danmark)
fyldholte med æggestavsudskæringer. Mod tagfoden ses tillige gennemstukne bjælkeender og affasede fyldholte. Træværket er brunt, opstreget og tavlene fremstår malede som rød blank mur. Bygningen hviler på en sort kampestenssokkel samt en muret og pudset sokkel. Midt på facaden ses
(Trap Danmark)
fyldholte har kølbuer med kors over spidserne. I de underliggende konsoller har forskellige udskæringer med blandt andet akantusløv og -blomster. Mod gården er bindingsværket sortmalet og tavlen rødkalket. I de yderste to fag mod vest er et portrum med en