fueros
Fueros, (sp., af lat. forum 'torv, domstol'), spanske lovsamlinger og privilegier. Fueros blev i middelalderen især givet til byer og områder, som blev erobret under Reconquistaen. Spaniens grundlov fra 1945 kaldes El fuero de los Españoles.
Fueros, (sp., af lat. forum 'torv, domstol'), spanske lovsamlinger og privilegier. Fueros blev i middelalderen især givet til byer og områder, som blev erobret under Reconquistaen. Spaniens grundlov fra 1945 kaldes El fuero de los Españoles.
fueros, som i nogle dele af landet har bevaret deres betydning. Endvidere fik Las siete Partidas stor betydning; det var en nedskrevet samling af retsregler, som var stærkt præget af romerretten. Den fik lovkraft i Castilien og kom efterhånden til
særlige sprog nævnes første gang i forbindelse med romernes erobring af Den Pyrenæiske Halvø år 19 f.Kr. Mellem 1100-t. og 1876 havde baskerne selvstyre og privilegieaftaler (fueros) med de omgivende stater. Læs mere i Den Store Danske Baskerlandets historie
fueros) med de omgivende stater. Industrialiseringen af Baskerlandet i 1800-t. førte til kulturel splittelse mellem de spansk dominerede byer og det baskiske bondeland. Samtidig ophævedes selvstyret og de særlige rettigheder i forhold til den spanske (castilianske) kongemagt. På denne
Fuero, samt andre institutioner og privilegier. Disse særordninger opretholdt Catalonien, indtil Filip 5. som del af sit reformprogram Nueva Planta afskaffede dem i 1714. I 1800-t. udkæmpedes i Catalonien de samme kampe som i det øvrige Spanien mellem liberale
Fuero Juzgo gyldighed langt op i tiden. Fra visigoterne kendes tillige en lovbog for den romerske del af befolkningen, dvs. de indbyggere, der boede i Spanien før visigoterne indvaderede. Det er den såkaldte Lex Romana Visigothorum, der stammer fra begyndelsen
Fuero Real), og 1477 kunne "det katolske kongepar", Ferdinand og Isabella, holde deres indtog i Madrid, hvor også den senere regent kardinal Jiménez de Cisneros blev udnævnt til ærkebiskop af Toledo. I 1513 havde Madrid ca. 15.000 indbyggere og var
fueros, love og privilegier, der gav dem særlig juridisk status og magt, skulle fratages dem. Den politiske situation stabiliseredes først i 1867, da den liberale Benito Juárez igen kom til magten. I mellemtiden havde Mexico mistet omtrent halvdelen af sit