frons
Frons er et latinsk ord for pande eller forside.
Frons er et latinsk ord for pande eller forside.
frons 'pande'), almindelig militær betegnelse for den linje, hvor to fjendtlige troppestyrker er i kontakt med hinanden. Mere specifikt den forreste kant af en udfoldet styrke, regnet fra fløj til fløj, samt om bredden af en enheds opstilling eller af
Frontal, (af lat. frontalis, af frons, frontis pande), vedr. panden el. forsiden; set forfra.
Frontologi, (af lat. frons, frontis forside + gr. -logi), læren om fronterne mellem varme og kolde luftmasser.
majestætiske åbning i scenefacaden, scaenae frons, på det antikke romerske teater. På hver side heraf var yderligere en indgang samt to i scenens sider. Med renæssancen introduceredes porta regia atter, således i Teatro Olimpico i Vicenza. Se også Romerriget - teater.
frons, en vældig og pompøst ornamenteret facade med tre indgange. Der var en udbredt brug af masker, som umiddelbart karakteriserede personerne. De anvendtes ikke i fx mimen, der som noget specielt omfattede kvindelige skuespillere. Skuespillerprofessionen blev generelt forbundet med ufrihed
klosterkirke, Saint-Gilles, med en meget stor krypt. Stærke påvirkninger fra egnens bevarede romerske kunst ses i den brede vestfacade med tre skulptursmykkede indgangsportaler inspireret af antik teaterarkitektur (scaenae frons); de fortløbende figurfriser på arkitraverne viser tilbage til oldkristne sarkofagudsmykninger.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Fron og 1775 provst i Gudbrandsdalen. Som så mange af tidens præster interesserede han sig for at ophjælpe næringslivet. Han fik i Fron oprettet Gudbrandsdalens første kornmagasin, arbejdede med nyrydning og dræning; men samtidig forsøgte han sig som topografisk forfatter
(Gyldendals Teaterleksikon)
frons, med en smal, forhøjet spilleplads foran. Til den simpleste S-form hører markedspladsens fjællebod, benyttet af omvandrende trupper. En mere kompliceret form for transportabel S så man i middelalderens kirkerum, på kirkepladsen og efterhånden ved Europas hoffer, hvor flere
(Dansk Biografisk Leksikon)
Fron, Gudbrandsdalen, død i Tølløse, begravet sst. S. blev student 1738, privat dimitteret, tog n.å. baccalaureusgraden, boede 1740–45 i Kundby præstegård, de tre sidste år som huslærer, derefter på Regensen, 1747–49 på Valkendorfs kollegium og tog 1748 magistergraden