frise
er i antik og klassicistisk arkitektur bjælkelaget mellem arkitrav og gesims. Læs mere i Den Store Danske søjleorden frise – billedfremstilling frise – bånd
er i antik og klassicistisk arkitektur bjælkelaget mellem arkitrav og gesims. Læs mere i Den Store Danske søjleorden frise – billedfremstilling frise – bånd
Frise - bånd, (af fr. friser 'krølle'), vandret bånd, glat eller med udsmykning, på en bygning. I antik og antikiserende arkitektur udgør frisen den midterste del af entablementet (bjælkelaget over søjlerne). Den doriske frise er opdelt i skiftevis metoper og triglyffer
En frise er en stribe- eller båndformet billedfremstilling. Læs mere i Den Store Danske frise frise – bånd
frisen solgt videre til Klimt-mæcenen og samleren August Lederer (1857-1936). I 1938 blev den beslaglagt af nationalsocialisterne. Efter 2. Verdenskrig blev frisen tilbageleveret til Ledererfamilien, for i 1972 at blive købt af den østrigske stat. Frisens tilstand var
frise, som efterligner de rundbuede friser på kirkens ydermure. Prædikestolen bæres af en ottekantet søjle. I kirkens tårnrum er der indrettet et pulpitur, dvs. et ophøjet galleri til kirkegængere eller sangere. Nedenunder står orglet. Der er ligeledes et pulpitur over
friser, som findes på kirkens langmure, med en dekorativ frise med adskillige led. Øverst er der et pyramidetag. Kirkens indgang er i tårnets vestlige facade gennem en rundbuet portal med dobbelte dørfløje med overvindue. I det indre står kirken hvidkalket
frisen; arkitrav og frise kaldes entablementet. Templets gavlfelt, tympanon, kan være udsmykket med skulpturer. De tidligste templer med søjlehaller blev bygget i 700-t. f.Kr.; på dette tidspunkt var søjlerne af træ, og templets centralrum, cella, af soltørrede tegl. De
frise under et savskifte, hvor teglstenene er lagt med hjørnet udad. Ind mod koret har apsissen svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener. Korets langmure har under hovedgesimsen rundbuede friser. På gavltrekanten kan man se, at apsis tidligere har haft et stejlere
friser. Koret har under gavltrekanten en dobbelt rundbuet frise. Bortset fra mindre blændinger, dvs. murnicher, og et par små friser er både korets og skibets østlige taggavle glatte. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en
frise med rudemønster, mens skibets langsider er prydet med enkle, rundbuede friser. Skibets østlige gavl har et savskifte. Gavlens trekant er ommuret i 1857 med to dybe, spidsbuede blændinger og top- og fodtinder. Våbenhusets gavlen har en udvidet, spidsbuet dør