frankofil
Frankofil, person, som nærer stor kærlighed til alt fransk.
Frankofil, person, som nærer stor kærlighed til alt fransk.
frankofile Julian Barnes' Cross Channel (1996, Over Kanalen, 1997), mens en postmoderne forbrugerkultur bliver udsat for en Jonathan Swift-lignende satire i England, England (1998, da. 1999). Essayisten Julian Barnes kan opleves i bidragene til tidsskriftet The New Yorker samlet
Franko-, (af lat. Francia Frankrig), fransk-; vedr. Frankrig el. franskmændene (fx frankofil); sammenlign med gallo-.
(Trap Danmark)
frankofil, og da han i 1907 fik bevilling til sit nye teater, kom de mange aftener i Pariseroperaen ham til gode: lige fra den allegoriske figurgruppe på taget og kejsertrappen i foyeren til den tonstunge lysekrone. Den 19. september 1908 stod
(Dansk Biografisk Leksikon)
frankofilen, teaterchef Edv. Fallesen, tøvede ikke med at knytte hende til nationalscenen hvor hun optrådte første gang 8.9.1881 som Anna i Syvsoverdag og snart efter spillede hertuginden i Den Fremmede og – aldeles henrivende – præfektfruen i Hvor man keder sig. Men
(Dansk Biografisk Leksikon)
frankofile præg var G. en markant skikkelse i det; typisk københavnske kunstner- og bourgeoisimiljø. Hans fremtræden virkede ofte excentrisk, men både som fagmand og menneske var han en [personlighed. G. var korresponderende medlem af en række udenlandske videnskabelige og ifagheraldiske
(Gyldendals Teaterleksikon)
frankofil vaktes hans interesse for Molière tidligt. Således fremførte han med bravour Mascarilles rolle i De ziirlige damer 1916 i egen oversættelse. I 1927 spillede han Alceste i Misantropen som en idealist indigneret over samfundets usselhed, i 1947 en medynkvækkende
(Symbolleksikon)
frankofile Jean de France (Hans Frandsen). I nyeste tid er påvirkningen fra især engelsk markant; navne som John og Brian, men også det ejendommelige træk, at man begynder at kalde danske institutioner ved engelske navne, fx hedder Handelshøjskolen i København