forvitringsdannelse
Forvitringsdannelse, nedbrydning og nydannelse af mineraler, fx kaolin, på jordoverfladen under påvirkning af vand, luft, planter og dyr.
Forvitringsdannelse, nedbrydning og nydannelse af mineraler, fx kaolin, på jordoverfladen under påvirkning af vand, luft, planter og dyr.
Forvitringsdannelser Forvitringsdannelser er den fjerde hovedgruppe af bjergarter. De dannes, når bjergarter på jordoverfladen påvirkes af vand, luft, kulde-varme samt planter og dyr. Dette resulterer i opløsning af nogle mineraler og nydannelse af andre, uden at der sker en
forvitringsdannelser som fx kaolin. Ved omkrystallisation af andre bjergarter pga. temperatur- og trykpåvirkning (metamorfose) fås metamorfe bjergarter som fx gnejs. Alger og bakterier udfælder mineraler fra overfladevand under dannelse af fx algerev og sulfidmineraliseringer, mens muslinger og andre organismer danner
forvitringsdannelser kaolin 18 35 bauxit 16-32 30-60 flyveaske 15 29 I sedimenter findes aluminium især i lermineraler. I landområdernes forvitringszoner og i have, søer, floder og grundvand er aluminium under normale forhold (dvs. ved pH 4-9) meget
forvitringsdannelser, ofte sammen med malakit, og findes bl.a. i Sverige, Frankrig, Rusland, Australien og USA. Azurit anvendes som malm til fremstilling af kobber og malerfarven bjergblå, der især blev anvendt i europæisk malerkunst fra slutningen af 1200-t. til begyndelsen
forvitringsdannelser og sedimenter følger beryllium grundstoffet aluminium og bindes fx i bauxit, der kan indholde mere end 30 g/t, samt i lerbjergarter (2-10 g/t). Tidligere blev beryllium især udvundet af pegmatitforekomster af mineralet beryl, nu kommer den største produktion
forvitringsdannelser. Nu udvindes niobium og tantal ved brydning af pyrochlorholdige carbonatitter i Brasilien og Canada og i mindre mængder af pegmatitter i Den Demokratiske Republik Congo, Rwanda og Zimbabwe. Desuden brydes agpaitiske bjergarter med loparit i Lovozero på Kolahalvøen. På