fortegn
Fortegn, nodetegn, der angiver, at en tone skal hæves eller sænkes, eller at tidligere indførte fortegn skal ophæves. Tegnene, der omfatter enkelt og dobbelt kryds (♯ og ×), enkelt og dobbelt b (♭ og ♭♭) og opløsningstegn (♮), er udviklet af den ældste nodeskrifts skelnen