yom kippur
er en jødisk helligdag, der falder om efteråret på den tiende dag i måneden tishrei, hvor jøderne fejrer nytår (rosh ha-shanah). Den er afslutningen på de ti bodsdage, der inspirerer til at søge Gud og mennesker om tilgivelse. Skikke
er en jødisk helligdag, der falder om efteråret på den tiende dag i måneden tishrei, hvor jøderne fejrer nytår (rosh ha-shanah). Den er afslutningen på de ti bodsdage, der inspirerer til at søge Gud og mennesker om tilgivelse. Skikke
forsoningsdag, der blev kaldt yom kippur. På denne dag gik ypperstepræsten ind i templet og lagde sine hænder på hovedet af en levende buk, der derefter blev drevet ud i ørkenen. Hele folkets synder blev gennem dette ritual udsonet og
folkeslag (1,14; 3,5-19). I jødedommen læses Jonas' Bog ved gudstjenesten på forsoningsdagen (yom kippur). I Det Nye Testamente henvises der til Jonas' tegn som foregriben af Jesu tre dage i dødsriget (Matthæusevangeliet, 12,39 ff.; Lukasevangeliet, 11,29 ff.).
forsoningsdagen den 10. tishrei. Det er religiøse højtider bestemt til syndsbekendelse og bod. De eftermosaiske fester, som ikke har forbud mod at arbejde, er først og fremmest purim den 14. adar til minde om de persiske jøders redning, der er
Forsoningsdag – eller et menneske i samme rolle. I mange tekster, bl.a. en stor del af Salmernes Bog, fungerer Israels konge, "David", som syndebuk og triumfator i en kulthandling. Han er trængt af sine fjender, døden er nær, og riget er
forsoningsdagen (yom kippur), hvor folkets synder blev lagt på en buk, der derpå blev ført ud i ørkenen. Bukken var bærer af, og vel "forurenet" af, synden, men ikke "skyldig". Lignende ritualer kendes fra oldtidens Nære Orient og Grækenland; formålet
bedesjal, som bæres af jødiske mænd ved morgenbønnen og under forsoningsdagens gudstjeneste. Bedesjalets fire hjørner bærer skuesnore (tzitzit). Klædet er af uld, bomuld eller silke. Desuden bæres som underklædning en lille tallit (tallit qatan), der ligeledes er forsynet med skuesnore.
forsoningsdagen, yom kippur, når han skaffede folket soning for dets synder. Han forestod de daglige ritualer i templets forrum. Efter 500-tallet f.Kr. fik han politisk myndighed. I 200-tallet f.Kr. overtog hasmonæerslægten embedet, der forsvandt med templets fald i
forsoningsdagen, hvor ypperstepræsten stænkede rensende blod foran arken (3 Mosebog, 16). I lighed med andre templer er Åbenbaringsteltet tænkt som en bolig for en guddom; et sted, hvor en guddom, der egentlig kommer fra et andet sted, typisk himlen, har
(Symbolleksikon)
Forsoningsdagen, som symbol for folkets soning af årets synder. I NT opfattes Jesus som syndebuk, den der ofrer sig for at frelse menneskene. I en voldsom scene i Par Lagerkvists roman Sibyllen, 1956, bliver sibyllen indviet i selve oraklet i