forbening
Forbening, ossifikation, dannelse af knoglevæv.
Forbening, ossifikation, dannelse af knoglevæv.
forbening ses som en trekantet form på røntgenbilleder. Codmans trekant opstår, når væksten ud fra knoglen er så aggressiv, at benhinden ikke kan følge med det nye knoglelag, hvorfor der kun sker forbening af den løftede benhindes kanter. Blandt andet
forbeninger i læderhuden til støtte for hornpladerne, mest udtalt hos skildpadderne, hvor hornplader og forbeninger danner en fast kasse bestående af et rygskjold og et bugskjold. Hornlaget danner også de skeder, der dækker skildpaddernes tandløse kæber. Til huden er knyttet
forbeningen af håndrodsknoglerne. Når tandudvikling og vækst er afsluttet, bliver usikkerheden betydeligt større. I disse aldersgrupper er man henvist til at vurdere aldringsforandringer i tændernes rødder og i knoglevævets finere struktur, tandsliddet og sammenvoksningen af mellemrummet mellem kranieknoglerne, som først
forbeningen som en konstant risiko. 1970-77 skete der radikale forandringer, da instruktøren Ruth Berghaus (1927-96), som fortrinsvis havde erfaringer som koreograf, gradvis overtog ledelsen og brød med den etablerede Brecht-opfattelse. I 1975 iscenesatte Brecht-eleven B.K. Tragelehn
forbening (osteosklerose) er sekundær. Sygdommen optræder i en primær form eller sekundært til andre sygdomme, fx polycytæmi. Myelofibrose forekommer især hos ældre og viser sig ved milt- og leverforstørrelse, blodforandringer med anæmi (blodmangel), umodne hvide blodlegemer og et abnormt antal
Ossifikation, (af lat. ossificatio), forbening af knoglerne.
forbeninger og er derfor dårlig kendt. De fleste former var middelstore (30-60 cm), langsomme, bundlevende fisk, som levede enten af fastsiddende bunddyr eller af organisk materiale fra havbundens slam. Inden for undergruppen Arthrodira (arthrodirer) opstod dog adskillige aktive rovdyr
forbening aldrig, og disse dyrs dermalskelet repræsenteres blot af tænder i munden og såkaldte hudtænder i huden. De vigtigste knogler tilhørende endoskelettet er hvirvelsøjlens dele, ribbenene, brystbenet, bækkenet, lemmeskelettet og de fleste knogler i skulderbæltet. Dermalskelettet udgjorde hos de ældste
forbening af bindevæv i dyrets læderhud og har overtaget en stor del af det aksiale skelets afstivende funktioner. Hos skildpadder er de syv halshvirvellegemer konkave fremad og konvekse bagud (procøle) og danner en slags kugleledforbindelser, som tillader, at halsen bøjes