folklorist
Folklorist, (af eng. folklorist), en, der beskæftiger sig med folklore.
Folklorist, (af eng. folklorist), en, der beskæftiger sig med folklore.
Folklorister derimod bruger ordet eventyr i en bredere forstand til at betegne enhver fiktiv beretning mundtligt fremført til underholdningsbrug. Eventyr er klart underholdende fiktion og adskiller sig således både fra myter, knyttet til ritualer, som i metaforisk form udtrykker et
folklorister var det, at Bødker stædigt fastholdt, at forskningen skulle fokusere på samtidens folkelige traditioner — og at han, påvirket af von Sydow, i mange sammenhænge kaldte faget for traditionsvidenskab: Det er denne forsknings mål "at komme bag om stoffet til
folkloristen Alan Lomax' (1915-2002) musikalske indsamlingsarbejde, dels at forny den. En kulmination i denne udvikling blev dannelsen af musikgruppen The Weavers i 1948, der bl.a. havde Pete Seeger som hovedkraft. Gruppen spillede både traditionelle sange, undertiden i aktualiseret form
folklorist. Gennep betragtede etnologien som en sammenlignende naturvidenskab, der studerer mennesket i dets omgivelser. Hans bog Les Rites de passage (1909) har haft central betydning for studiet af ritualer. Heri redegør han for en tredelt struktur, som er fælles for
folkloristen Lydia Cabreras (1899-1991) Cuentos de Cuba (1940, Fortællinger fra Cuba) beskriver de sortes magiske kultur indefra. Blandt négritude-digterne regnes Nicolás Guillén for den bedste. Carpentier skrev sig efterhånden fra en magisk realisme ind i en socialistisk realisme
folklorist, sprogforsker og læge. Han var kredslæge i Kajaani fra 1833 til 1853 og professor i finsk sprog i Helsinki fra 1853 til 1862. På grundlag af folkedigtning, indsamlet på lange vandringer, skabte han det finske nationalepos Kalevala (1835, 1849) og
kommercialiserede folklore er også blevet et studieområde for folklorister. Richard Dorson kaldte i 1950 fænomenet for fakelore ('fup-lore'); Hermann Bausinger benævnte det i 1962 folklorisme (ty. Folklorismus). I 2002 ophørte faget folkloristik (før 1984 nordisk folkemindevidenskab) ved Københavns Universitet.
folklorist, digter og dansk præst i Iowa, USA; søn af N.F.S. Grundtvig. Han blev statsvidenskabelig kandidat og virkede i perioden 1883-1900 blandt danskere i USA som præst og stifter af Dansk Folkesamfund, der skulle bidrage til at fastholde et
i Udby-Ørslev og blev far til N.F.S. Grundtvig. Blandt hans børn igen var folkemindeforskeren Svend Hersleb Grundtvig, folkloristen Frederik Lange Grundtvig og historikeren, arkivar Johan Grundtvig. Sidstnævnte blev far til overbibliotekar Vilhelm Grundtvig og kvindesagsforkæmperen Elisabeth Grundtvig (1856-1945).