folkesuverænitet
Folkesuverænitet, se stat.
Folkesuverænitet, se stat.
folkesuverænitet fremført og diskuteret. Det revolutionære slagord var “frihed, lighed og broderskab” (på fransk: liberté, egalité, fraternité). Årsager til revolutionen Det franske monarki stod i slutningen af 1700-tallet overfor en social, en politisk og en økonomisk krise. Den sociale
Med relativt få ændringer vedblev Eidsvollforfatningen at fungere i unionstiden med Sverige 1814-1905. Efter samtidens målestok var Eidsvollforfatningen enestående demokratisk som et resultat både af oplysningstidens tanker om folkesuverænitet, menneskerettigheder og magtdeling og af Norges særegne situation i 1814.
folkesuverænitet (traditionen fra Den Franske Revolution) og ønsket om, at folkeviljen og magten var direkte inkarneret i en person og et projekt (traditionen fra absolutismen) – det horisontale demokratiprincip og det vertikale autoritetsprincip. Dette republikanske monarki har i overensstemmelse med de
politisk doktrin og national populistisk bevægelse, der opstod under Juan Peróns første præsidentperiode 1946-55. De vigtigste principper var social retfærdighed, økonomisk uafhængighed og folkesuverænitet. Justicialismen, der senere blev kaldt peronismen, definerede sig selv som stående mellem kapitalisme og socialisme.
folkesuverænitet betoner princippet om retsstaten, borgernes grundlovssikrede rettigheder og en vidtgående ret for domstolene til at prøve loves grundlovsmæssighed En fremtrædende repræsentant for denne demokratiopfattelse er Ronald Dworkin, der i bogen Freedom’s Law. The Moral Reading of the American
folkesuverænitet. Nationalitetsprincippet spillede heller ikke nogen rolle for grænsedragningen. Der opstod hurtigt uenighed mellem Rusland og Preussen på den ene side og Storbritannien og Østrig på den anden. Striden gjaldt Polen og Sachsen. Storbritannien og Østrig indgik hemmelige forhandlinger med
(Dansk Biografisk Leksikon)
folkesuverænitet. Rejserne og med dem skabelsen af Orm og Tyr befriede Martin A. Hansen for skyldfølelsen fra krigens år, afklarede hans selvforståelse som vidende og værnende digter og historisk fortæller og gav ham de sidste fem år, da han levede