folkelivsforskning
Folkelivsforskning, ældre betegnelse, anvendt i de skandinaviske lande, for universitetsfaget etnologi.
Folkelivsforskning, ældre betegnelse, anvendt i de skandinaviske lande, for universitetsfaget etnologi.
folkelivsforskning i 1800-t.s slutning, til dels i kølvandet på nationalromantikken og bøndernes nye politiske og økonomiske position. Hos bonden mente folkelivsforskerne at finde de oprindelige folkelige træk. Udviklingen i bøndernes redskaber, møbler og byggeskik stod til at begynde med
folkelivsforskning og det tyske Volkskunde (i modsætning til Völkerkunde, dvs. etnografi, antropologi). I nogle lande, fx Sverige og Tyskland, omfatter etnologien også faget folkloristik, mens dette fag andre steder har egne lærestole (se også folkemindevidenskab). Europæisk etnologi er først og
folkelivsforskning, Volkskunde, der misbrugtes til at underbygge nazistiske raceteorier. I modsætning til en historisk etnologi, der dokumenterer kontinuitet og harmoni i den traditionelle bondekultur, står Bausinger og den såkaldte Tübingerskole for samfundsrelevante hverdagsstudier og er fortaler for en kritisk indstillet
Museum. Ved sin vindende personlighed og en omfattende indsamlingsvirksomhed gjorde han museet til et centrum for midtjysk folkelivsforskning. Hansens store forfatterskab, præget af kontakt med Evald Tang Kristensen og H.F. Feilberg, gjorde ham i 1959 til æresdoktor ved Aarhus Universitet.
metode var frem til 1950'erne kendetegnende for den skandinaviske og kontinentale folkelivsforskning. I 1990'erne har studiet af kulturområder, kulturgrænser og kulturkontakter fået fornyet aktualitet pga. de europæiske nationalstaters ændrede grænser og interessen for de europæiske regioners kulturelle særpræg.
folkelivsforskning beskæftigede sig endnu næsten udelukkende med den gamle bondekultur, da Bringéus i sin professortid i Lund 1967-91 skabte rammerne for en europæisk etnologi med et bredt historisk, geografisk og socialt perspektiv. Til Bringéus' omfattende forfatterskab hører arbejder om
Folkelivsforskning og Institut for Arkæologi og Etnologi, hvorefter han 1998-2001 var lektor ved Institut for Historie. Hans videnskabelige karriere fortsatte som direktør for Dansk Folkemindesamling 2001-06; herefter fortsatte han som seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek. Palle O. Christiansen
folkelivsforskning (etnologi), ikke mindst hans teorier om mødet mellem den store og lille tradition. Inspireret af bl.a. Émile Durkheim og Ferdinand Tönnies skrev han The Folk Culture of Yucatan (1941) om sit feltarbejde i Mexico. Hans bedst kendte teoretiske bidrag
fra denne folkelivsforskning, som man mente var politisk naiv, teoriløs og kun beskæftigede sig med bondekulturen. I stedet skulle vægten lægges på studiet af hverdagskultur, konflikter og klasser i et historisk perspektiv inden for rammerne af den såkaldte empiriske kulturvidenskab.