folkedigtning
Folkedigtning, se eventyr og folkevise.
Folkedigtning, se eventyr og folkevise.
folkedigtning og litteratur. Det skete, da nationalromantikkens digtere fik øje på dele af den folkelige fortælletradition, samtidig med at folkemindevidenskab konstituerede sig som faglig disciplin. I almindelig sprogbrug betyder eventyr en fortælling med overnaturligt præg. Folklorister derimod bruger ordet eventyr
folkedigtning og for forståelsen af selve traditionsbegrebet. Den metodiske grundtanke, der ligger bag, var ny. Axel Olrik videreførte den, og svenskeren Carl von Sydow, der i øvrigt også var uddannet som botaniker, talte i 1930'erne ligefrem om traditionens biologi
folkedigtning, blev gengivet af den teologistuderende Olaus Sirma (ca. 1650-1719) og oversat til flere sprog. Til gammel episk folkedigtning hører de lange joik, som blev nedtegnet i 1800-t., og som ud over det mytiske også handler om den
folkedigtningen er opbygget af en række faste, genkommende strukturer. Lord har videreudviklet M. Parrys formelteori, der fik stor betydning inden for folkeviseforskningen og for forståelsen af de episke konventioner i Homers og Hesiods digte, hvilket fremgår af Lords disputats, The
folkedigtning (1765) især i Tyskland en blomstring som et fortællende digt, ofte af betragtelig længde. Oprindelig benyttedes også her folkevisen som forlæg, men i stigende grad bliver handlingen, der ofte bygger på sagnmotiver, fx menneskets sammenstød med mytiske væsner, sekundær
folkedigtning. Efter 1947, da østbengalerne kom under pakistansk dominans, måtte forfattere og skribenter kæmpe for at bevare retten til at bruge deres eget sprog. Mange af dem mistede livet i denne kamp. Oprettelsen af Bangladesh som selvstændig stat 1971 med
folkedigtningen. Tidsskriftet Zora samlede om sig en række serbiske, kroatiske og muslimske lyrikere fra Bosnien-Hercegovina: Aleksa Šantić (1868-1924), Svetozar Ćorović (1875-1919), Jovan Dučić, Osman Djikić (1879-1912), Avdo Karabegović (1878-1900). Samtidig var serbiske og kroatiske forfattere
var stærkt optaget af russisk episk folkedigtning, jf. disputatsen Studies in the Russian Historical Song (1953), var nøgleperson i den kraftige udvikling af slaviske, specielt russiske, studier efter 2. Verdenskrig og blandt fortalerne for russisk som gymnasiefag i 1960'erne.
fx Gormond og Isembart og Holger Danske (Ogier le Danois). Kvadenes formelagtige stil tyder på, at de bygger på oprindelig mundtlig folkedigtning; idealerne i dem er feudalsamfundets vasaltroskab og krigerære, kampen for konge og fædreland samt kristendommens sejr over islam.