fodersukkerroe
Fodersukkerroe, se bederoer.
Fodersukkerroe, se bederoer.
fodersukkerroer er 65000-70000 jævnt fordelte planter pr. ha tilfredsstillende, men antallet skal helst op på 70000-85000 for sukkerroer. Udbyttet af fodersukkerroer udtrykkes oftest i afgrødeenheder (a.e.), hvor 1 a.e. = 100 foderenheder (f.e.). Under optimale dyrkningsforhold kan der opnås
fodersukkerroe (bederoe – Beta vulgaris) græsser (som hø eller ensilage) hvede (Triticum) havre (Avena) majs (Zea) (fodermajs) palmefrugt (oliepalme Elaeis guineensis) raps (Brassica napus ssp. napus) runkelroer (Beta vulgaris ssp. vulgaris) soja (Glycine) solsikke (Helianthus) ærter (Pisum sativum). Anvendelse Grovfoder Grovfoder
fodersukkerroer og sukkerroer. Arealet med fodersukkerroer er faldende, mens arealet med sukkerroer siden 1960'erne har været på 65000-70000 ha; Kålroe og turnips dyrkes næsten ikke mere i Danmark. Tre forskellige slags køkkenurter går under navnet roer, dels bederne
Foderroe, d.s.s. fodersukkerroe, se bederoer.
(Dansk Biografisk Leksikon)
fodersukkerroer og kålroer og blandt bælgplanterne med tidlig, sildig og halvsildig rødkløver, hvidkløver, alsike, sneglebælg og rundbælg. Gode Øtofte- og Roskildestammer er endvidere skabt af så godt som alle almindeligt dyrkede danske fodergræsser, og også på haveplanternes område har F
(Naturen i Danmark)
fodersukkerroe er kommet eller gået. Mængden af gødning er steget med mere kunstgødning og gylle og mindre fastgødning. Tilsvarende ændringer er set for reduceret jordbehandling, sprøjtemidler, økologisk drift, marksammenlægninger, dræning, fjernelse af småbiotoper og nyplantning af løvtræhegn. Alle disse ændringer