foderroe
Foderroe, d.s.s. fodersukkerroe, se bederoer.
Foderroe, d.s.s. fodersukkerroe, se bederoer.
foderroe, sukkerroe, rødbede og sølvbede. Det er en glat plante med lange, nedliggende stængler, og bladene er rhombe- til lancetformede. Blomsterne er små, grønne med enkelt bloster, der ved modenhed bliver hårdt og omslutter nødfrugten. Hos sukkerroen og foderroen er
foderroe er i kraftig tilbagegang og kun udgør ca. 10.000 ha. Dette skyldes dels EU-støtte til dyrkning af majs, dels at det er lettere for landmanden at håndtere afgrøder, der ligger over jorden. Til grovfoder regnes desuden helsæd, hvor
foderroer til gengæld stærkt tilbage. Høst med finsnitter Helsæd af både korn og majs høstes med en maskine, der skærer hele plantemassen til kort hakkelse, som herefter ensileres. Det betyder at afgrøden er konserveret og derfor kan bruges som foder
Foderroer optages med relativt simple roeoptagere og læsses i maskinens egen tank eller på vogn. Fra sukkerroer (fabriksroer) skal alle grønne blad- og stængeldele fjernes, da disse er skadelige for sukkerproduktionen. Derfor anvendes til disse afgrøder specielle afpudsere eller nøjagtige
foderroer 411 13,2 40 1,6 sukkerroer 66 2,1 68 2,6 majs <1 <1 45 1,7 græs1 715 23,0 335 13,0 græs2 402 12,9 200 7,7 frøavl 50 1,6 64 2,5 raps
Roe, rodfrugt fra dyrkede former af alm. bede med en opsvulmet, næringsrig rodknold eller kimstængelknold, fx foderroe, sukkerroe og runkelroe.
foderroe, runkelroe og sukkerroe. Brassica omfatter fx kålroe og turnips. I det første år af deres toårige livscyklus udvikler disse planter et opsvulmet ammeorgan, som er roen. Roen er hos fx runkel- og sukkerroe dannet af kimstængel og hovedrod. Hos
Salgsafgrøder, landbrugsafgrøder, som sælges, modsat de afgrøder, som direkte forbruges på den producerende ejendom, fx foderroer og græs.
foderroer samt kartofler og andre grøntsager. Bortset fra fjerkræavl, som finder sted over hele landet, er der ikke megen husdyrproduktion her. I det mellemtyske bjergland ligger hovedvægten på husdyrproduktion. Foruden svine- og fåreavl spiller især malkekvæg og kødkvæg en rolle