fluorescere
Fluorescere, (af lat. fluor + -escere), udstråle lys ved fluorescens.
Fluorescere, (af lat. fluor + -escere), udstråle lys ved fluorescens.
fluorescerende stof udsender ved forskellige bølgelængder, er karakteristisk for stoffet. Fluorescensspektret kan derfor bruges til at identificere et fluorescerende stof. Intensiteten af det udsendte lys er ligeledes afhængig af mængden af fluorescerende stof. Derfor benyttes målinger af lysintensiteten ved en
fluorescerende grupper. Blandingen opdeles mellem fire prøverør, som hver tilsættes en lav koncentration af en af fire forskellige unaturlige kædestoppere (dideoxyribonukleosidtrifosfater: ddATP, ddGTP, ddCTP eller ddTTP), der også fungerer som substrat for DNA-polymerasen og indsættes i positioner komplementært til
fluorescerende protein, som, når det blev belyst med ultraviolet lys, fluorescerede med grønt lys. Proteinet blev kaldt "grønt fluorescerende protein" eller "GFP". Shimomura viste, at GFP indeholder en særlig kromofor, dvs. en kemisk gruppe, der absorberer energirigt lys (blåt eller
fluorescerende stof. En fluorimetrisk bestemmelse kan ofte foretages uden at tage hensyn til tilstedeværelsen af andre stoffer, der ikke fluorescerer. Endvidere er det en meget følsom metode. Med anvendelse af en laser som belysningskilde kan man i visse tilfælde registrere
fluorescerer. På den måde har man kunnet afgøre, hvilken celletype i bugspytkirtlens langerhanske øer der producerer insulin, og man kan fx skelne mellem de mange forskellige hormonproducerende celler i hypofysens forlap. Immuncytokemien er central for studiet af kræftsygdomme. Normalt har
fluorescerende stof i en blodåre, fx en armvene. Det fluorescerende stof fungerer som et kontraststof, der afbilder blodkar og evt. utætheder i disses vægge. Elektroretinografi Elektroretinografi (ERG) er en måling af de elektriske signaler, som opstår i nethinden ved lyspåvirkning
fluorescerende kemiske forbindelser til prøven. Den radioaktive stråling skaber lysglimt af fluorescens, som eksponerer filmen (fluorografi). Omkring 1990 begyndte man at anvende en metode, som i vid udstrækning kan erstatte autoradiografi. Ved denne såkaldte fosfor-imaging anbringes prøven i tæt
fluorescerer, når den træffes af elektroner. Lysstyrken i det gendannede (og noget formindskede) billede kan være forstærket flere tusinde gange, så det kan iagttages direkte, evt. gennem forstørrende optik, og kan optages fotografisk eller med et videokamera; sidstnævnte giver yderligere
dobbeltstreng-strukturen ødelægges ved basisk behandling, tilsættes et radioaktivt eller fluorescerende stof, der specifikt binder til det DNA-stykke, der ønskes undersøgt. Metoden kan også anvendes til undersøgelse af RNA (northern blotting) og protein (western blotting). Se også DNA-analyse.