floristisk
Floristisk betyder ‘som vedrører florister’ eller ‘som vedrører floristik’.
Floristisk betyder ‘som vedrører florister’ eller ‘som vedrører floristik’.
floristisk plantegeografi interesserer man sig for de enkelte arter, hvis udbredelse kortlægges og tolkes med udgangspunkt i nuværende betingelser (klima, jordbund mv.) og historiske faktorer (spredning, evolution, palæogeografiske forhold etc.). I Skandinavien er hele floraen indvandret efter istiden, muligvis med
Floristik, floristisk plantegeografi, den del af botanikken, der omhandler plantearternes udbredelse, variation mv. i et bestemt område. En god floristisk baggrund er fx en nødvendig forudsætning for arbejde med vegetationsøkologi og naturfredning.
Floristisk er nåleskovszonen fattig og ret ensartet. I det vestlige Rusland syd for den boreale zone forekommer løvskov med arter af eg, lind, løn, elm mv.; bøg kun på Krim og i Kaukasus. I de centrale dele af Europæisk Rusland
floristiske og faunistiske studier, dvs. opgørelser af artssammensætningen i forskellige områder. Til beskrivelse og klassificering af typer af udbredelsesarealer bruger man i biogeografi en lang række specialudtryk, se fx disjunkt udbredelse. Sammenlignende studier af udbredelsesarealer fører til en inddeling af
floristisk element, geoelement, gruppe af plantearter med ens udbredelse. I Danmark kan man fx tale om et atlantisk element af arter, der er knyttet til oceanisk klima, bl.a. klokkelyng, benbræk og vedbend-vandranunkel, og et sydøstligt element af arter, der
det muligt at kortlægge områder med meget høj biodiversitet og en høj koncentration af endemiske arter. Derved kan man udpege højdiverse områder og sammenligne deres udbredelse med forekomst af mange endemiske arter og opnå en finere floristisk inddeling af florarigerne.
floristisk art. Vigtigst er English Botany (1790-1814), 36 bind med 2592 tavler, og Reliquiae Rudbeckianae (1789), som indeholder 90 træsnit fra Rudbeck d.æ.s Campus Elysii, hvoraf størstedelen gik tabt i Uppsalabranden 1702. Smith ejede selv betydelige samlinger
floristisk sammensætning. De tørre monsunskove rummer løvfældende træer og danner overgang til løvfældende, lysåbne skovtyper, kratskov eller savanne. Løvfald bestemmes af en kombination af tørketidens varighed og den årlige nedbør. Bladene fældes, når vandlageret i jorden er udtømt: Løvfald er
(Dansk Biografisk Leksikon)
floristiske skovbundsstudier som banebrydende forskning. Efter Oppermanns død blev B. først konstitueret og senere udnævnt til forstander ved Statens forstlige forsøgsvæsen som han ledede 1931–50. Med denne stilling fulgte et betydeligt administrativt arbejde, og B. var mere forsker end