flerårige planter
Flerårige planter, planter, der lever i mere end to år; se livsvarighed.
Flerårige planter, planter, der lever i mere end to år; se livsvarighed.
Flerårige planter blomstrer oftest mere end én gang. Nogle er monokarpiske, dvs. de lever vegetativt i to til flere år, hvorefter de blomstrer en gang og siden dør. De en- og toårige planter er alle urteagtige, de flerårige kan være
flerårige planter hvert år med nyt, sekundært phloem dannet af et særligt vækstlag, kambiet. En speciel og uforklarlig undtagelse findes hos de flerårige, enkimbladede planter, fx palmer, der ikke har sekundær vækst. Hos mosser findes et phloemlignende væv, leptom. Transport
planter, der ikke pynter, eller planter, der hindrer et haveanlæg eller naturområde i at udvikle sig "smukt". Ukrudt er derfor ikke kun vilde planter, men kan også være kulturplanter, der vokser et uønsket sted. Ukrudt inddeles efter livsvarighed og spredningsmåde. Livsvarighed Ukrudt opdeles i enårige, toårige og flerårige
flerårige, urteagtige planter, herunder græsser. Betegnelsen bruges især om dyrkede arter, sjældnere om vilde planter, der blot kaldes flerårige; se også livsvarighed og livsformer. Stauder kan være flade og tæppedannende, lave og pudeagtige, højere og oprette eller buskagtige. De fleste
flerårige, urteagtige planter i gedebladfamilien, udbredt fra Middelhavsområdet til Centralasien, i Etiopien og Sydafrika. De fleste arter er flerårige, urteagtige planter. I Danmark dyrkes Cephalaria alpina og C. gigantea, begge med gullige blomster; sidstnævnte er op til 2,5 m
vokser i tørre områder på det sydvestlige Madagaskar. I Danmark dyrkes den som stueplante. Det er en opretvoksende, flerårig plante med trekantede, sukkulente blade. Langs de takkede bladrande dannes talrige nye småplanter (vivipari). Læs mere i Den Store Danske Kalanchoë
planter udvikler det første år en pælerod med næringsfyldt væv, der forbruges året efter i forbindelse med blomstring, fx gulerod samt sukkerroe, som har en næsten knoldformet rod (se knoldplanter). Disse oplagsorganer er underjordiske ligesom løg, der findes hos mange flerårige
flerårige planter med hule stængler (strå), der dog er kompakte og ofte opsvulmede ved bladfæsterne (knæ). Bladene er mere eller mindre båndformede og danner i den nedre del en stængelomfattende bladskede; på overgangen mellem skede og plade findes oftest en
til få år, fordi de bliver luftfyldte. Hos flerårige planter erstattes de derfor hvert år med nye celler, der dannes af vækstlaget. I vandplanter, hvor vandtransporten er meget begrænset, er xylemet reduceret. Læs mere i Den Store Danske ved phloem