fleksion – ledbevægelse
Fleksion betegner i anatomien bøjning af et led, fx fleksion i albueleddet; se led (ledbevægelse).
Fleksion betegner i anatomien bøjning af et led, fx fleksion i albueleddet; se led (ledbevægelse).
Fleksion, (af lat. flexio 'bøjning', af flectere 'bøje'), i sprogvidenskaben betegnelse for bøjning, dvs. formveksel inden for de morfologiske kategorier, der karakteriserer de enkelte ordklasser. Fleksion står i modsætning til derivation; se også morfologi.
Fleksion Fleksion er læren om ordenes bøjninger, dvs. deres formveksel i forhold til de grammatiske kategorier, på dansk bl.a. mht. numerus, bestemthed og tempus. Man skelner traditionelt mellem deklination og konjugation. Deklination omfatter bøjningsmønstre, der hører til de nominale ordklasser
fleksion) eller afledning af ordet fra et andet (derivation). Hvis et sådant delelement kommer foran kernen, kaldes det et præfiks, og hvis det føjes til efter kernen, er det et suffiks. Føjes det til inden i ordet, kaldes det et
Defleksion, (lat. de- + fleksion), bøjning; nedbøjning af brodragere; afvigelse fra den lige linje.
Ekstension betegner udstrækningen af en kropsdel som fx udstrækning af armen over albueleddet. Principielt er ekstension svarende til en bevægelse bagud i sagittalplanet, vinkelret på abduktionsaksen. Den modsatte bevægelse, bøjning, betegnes fleksion; se led.
Genufleksion, (lat. genu + fleksion), knæbøjning; knæfald.
Hyperfleksion, (gr. hyper- + lat. fleksion), unaturligt stærk bøjning af et lem.
Laterofleksion, (af lat. latus side + fleksion), inden for medicin sidebøjning (fx af livmoderen).
Retrofleksion, (lat. retro- + fleksion), inden for medicin tilbagebøjning.