firben
Firben er en familie af øgler med ca. 360 arter fordelt på mere end 40 slægter. De findes udbredt i hele Europa og Afrika på nær Madagaskar samt i det meste af Asien. Et typisk firben har et veldefineret hoved
Firben er en familie af øgler med ca. 360 arter fordelt på mere end 40 slægter. De findes udbredt i hele Europa og Afrika på nær Madagaskar samt i det meste af Asien. Et typisk firben har et veldefineret hoved
(Symbolleksikon)
Firben, se øgle.
firben, som er forholdsvis almindeligt i skovbryn, på heder og i moser i Danmark. Det kan forveksles med markfirbenet, men er mindre og mere spinkelt bygget. Udseende Firbenet kan opnå en totallængde på 18-20 cm. Heraf udgør kroppen ca
Firbas, 1921-2000, slovakisk lingvist, professor ved Brno Universitet til 1991. Med udgangspunkt i Pragerskolen har Firbas videreudviklet teorien om funktionelt sætningsperspektiv, dvs. den kommunikative organisering af sætninger. Ifølge denne teori, som han især har anvendt på beskrivelsen af engelsk
firben fra Nord-, Øst- og Mellemeuropa. Det findes lokalt i det meste af Danmark, men mangler bl.a. på Læsø, i dele af Jylland og store dele af Lolland-Falster. Det er et ret kortbenet, kraftigt bygget firben med grå, brune
firben og fisk til frugt, nektar, blomster, pollen og blod. Dette afspejles i bl.a. tandsættets udformning og funktion. Ligeledes viser de mange arter stor variation i skulder- og vingebygning som tilpasning til forskellige flyvemåder, fx hurtig retlinjet flugt, langsom manøvredygtig
Et murfirben er et spinkelt firben på op til 12 centimeter. Det er et af de mest almindelige firben i Mellem- og Sydeuropa, hvor de findes på mure, stengærder og rækværker.
firben med dirrende haler; vi var konger uden ophør i forgangne tider". Tendensen kaldes shuubiya (shuub, flertal af shab 'folkeslag'). Kaliffen al-Mamun (813-33) oprettede Bayt al-Hikma 'visdommens hus', et akademi, som oversatte græske værker, fortrinsvis filosofi, medicin
firben), ved apomiksis (mange planter) eller vegetativt (mange planter, fx jordbær, og visse dyr, fx mosdyr). Artsopdelingen må her baseres på andre kriterier. Det samme gælder selvsagt også for uddøde organismer, som kendes fra fossiler. Derfor er man i praksis
gør halen også hos de øgler, fx firben, der i visse af halehvirvlerne har en spaltningszone, som gør det muligt at smide en del af halen. Nogle få slanger har tilsvarende zoner, men de kan ikke gendanne den tabte hale.