finregn
Finregn er nedbør af meget små vanddråber på under en halv mm fra stratus- eller stratocumulusskyer. Dråberne falder langsomt og bevæger sig med luftens strømninger. Hvis dråberne er underafkølede, dannes isslag.
Finregn er nedbør af meget små vanddråber på under en halv mm fra stratus- eller stratocumulusskyer. Dråberne falder langsomt og bevæger sig med luftens strømninger. Hvis dråberne er underafkølede, dannes isslag.
finregn i den varmere luftmasse bag varmfronten. Endelig vil passagen af koldfronten give nedbør i form af kraftige byger efterfulgt af opklarende vejr med byger og færre skyer. Lokale forskelle Inden for Danmarks areal er der kun små forskelle i
en yoyo og får hver gang tillagt et nyt lag is. Hagl er således koncentrisk opbyggede. Særlig små regndråber kaldes finregn. De falder fra tynde, lavthængende skyer som stratus eller stratocumulus. Læs mere i Den Store Danske regn skyer sne
salt, støv eller lignende. De er så store, at de falder jævnt (i modsætning til finregn). Regn kan holde sig flydende ned til ca. −3° Celcius og kaldes da isslag. Regn ses både i bygeform og som mere udbredt nedbør.
under 2 km højde eller i et turbulent grænselag, hvor lun og fugtig luft nær overfladen blandes med køligere luft ovenover. Stratocumulus dækker ofte store områder og kan give finregn, isslag eller let sne. Læs mere i Den Store Danske skyer
ofte dannes i forbindelse med nedbør. Tåge kan lette som stratus, og tåge, der blæser ind over land, kan resultere i et tæt lag stratus med nedbør som finregn, isslag eller let sne. Læs mere i Den Store Danske skyer
vinden til sydvest, og det bliver ofte diset eller tåget. Nedbøren hører op eller bliver til finregn. Om vinteren kan der være frostvejr foran varmfronten, og nedbøren kan der falde som isslag. Læs mere i Den Store Danske front koldfront