figurant
Figurant, (af fr. figurant, af figurer), bifigur uden selvstændig optræden (i skuespil og ballet).
Figurant, (af fr. figurant, af figurer), bifigur uden selvstændig optræden (i skuespil og ballet).
(Gyldendals Teaterleksikon)
Figurant, lat. figurare ‘forestille’, ældre benævnelse for især en stum scenefigur eller for en danser, som ikke udførte solopartier, men derimod var med til at danne baggrund og fylde scenen op. Louise Rasmussen, den senere Grevinde Danner, havde lært at
Figurantinde, (af fr. figurant, af figurer), kvindelig figurant.
Figurere, (af fr. figurer, af lat. figurare danne, forme, af figura), udsmykke ved figuration; optræde som figurant; optræde; forekomme; udføre foreskrevne dansetrin.
figuranter, der så vidt muligt skal være af samme type som den mistænkte mht. alder, legemsbygning, højde, hår- og øjenfarve. Vidnerne tager de opstillede i øjesyn, og hvis et vidne udpeger den mistænkte som gerningsmanden, betragtes det som et bevis
(Dansk Biografisk Leksikon)
Figurant under den ældre Bournonville og udfoldede sig kunstnerisk da August Bournonville fornyede repertoiret. 1833 blev han kgl. ansat. S. var en lille trind mand med et udtryksfuldt ansigt, og det var slet ikke som egentlig danser men som komisk
(Dansk Biografisk Leksikon)
figurant. Han fik hurtigt tildelt små soloer i Barchs balletter, og i øvrigt forøgede han sine sparsomme indkomster ved om sommeren at give danseundervisning i Roskilde og Holbæk og om vinteren musikundervisning i Kbh. Ganske særlig dyrkede han violinspillet hvor
(Dansk Biografisk Leksikon)
figurant Rasmus Soelberg besørge alt hvad der angik danske skuespil. Derimod gjorde han straks forsøg på at grundlægge en fast dansk opera, en "Opera danese", han øvede flittigt med de mest stemmebegavede medlemmer i det danske personale og så sig
(Dansk Biografisk Leksikon)
figuranten Rasmus Soelberg (til 1777) for derefter at blive overtaget af den ubetydelige skuespiller Niels Hansen (1777-99). Han indførte orden i regiprotokollen og førte fra 1781 Teaterjournalen, teatrets dagbog, og eftertiden skylder hans notater vor viden om scenepraksis i
(Dansk Biografisk Leksikon)
figurant efter hans fald. Lysten drev hende mod skuespillet og 3.11.1773 debuterede hun som Nanine i Voltaires komedie af samme navn. Fra naturens hånd havde hun hvad der ikke kan læres: situationsfølelse og inderlig hengivelse i stoffet. Ordene fremkaldte den